Citronlunde på sydskråningerne omkring Amalfi.

.

Amalfi. Maiori.

.

Amalfi. Positano.

.

Amalfi. Maiori.

.

Amalfi, italiensk by 40 km sydøst for Napoli; ca. 5430 indb. Byen ligger i en kløft på Sorrentohalvøens stejle sydkyst og har siden romertiden været eftertragtet for sit milde vinterklima og sin smukke natur. Domkirken fra 1000-1200-t. med byzantinske bronzedøre blev indrettet i barokstil i 1700-t.; den pragtfulde facade blev restaureret i 1800-t.

Amalfi havde sin storhedstid fra 800-t.s begyndelse og indtil 1137, da den var en fri republik, styret først af to præfekter, derpå af dommere og sidst af en doge (dux). Dens indbyggere ernærede sig godt ved fiskeri og søhandel — især med Orienten (bl.a. krydderier, silke, tæpper).

Byen deltog finansielt og militært i korstogsbevægelsen og grundlagde hospitalsridderordenen i Jerusalem (der senere blev til johanniterordenen og Malteserordenen). Efter 1137 blev Amalfi len med skiftende herskere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig