Muhammed-tegningerne

Muhammed-tegningerne, årsagen til en diplomatisk krise i Danmark i begyndelsen af 2006, forårsaget af 12 satiriske bladtegninger, som Morgenavisen Jyllands-Posten havde bestilt hos 12 forskellige tegnere.

Anledningen var angiveligt, at flere unavngivne danske illustratorer ikke havde turdet risikere at tegne billeder af den muslimske profet Muhammed til en planlagt børnebog om islam. I islam hersker et forbud mod at afbilde Allah og hans profet, Muhammed.

De 12 karikaturer blev offentliggjort i Jyllands-Posten 30.9.2005 i forbindelse med en artikel om ytringsfrihed og selvcensur, hvor det bl.a. blev fremhævet, at "Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen."

Tre af de 12 tegnere vendte i stedet satiren mod bl.a. Pia Kjærsgaard og Jyllands-Posten selv. Disse tre forsøg på at imødegå en satirisering af et religiøst mindretal og dets profet blev ignoreret i de senere organiserede og spontane kampagner i muslimske lande, ligesom man her ofte stødte på den misforståelse, at det var den samme person, der havde tegnet alle 12 karikaturer. De 12 tegninger blev på den måde fordømt under ét, vel nok også fordi det ikke var tilladt muslimske fundamentalister at beskæftige sig mere indgående med dem.

I oktober 2005 anmodede ambassadørerne fra 11 muslimske lande om et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen, idet de i et brev henledte opmærksomheden på, hvad de opfattede som en "igangværende smædekampagne i den danske offentlighed og i danske medier rettet imod islam og muslimer", heriblandt Morgenavisen Jyllands-Postens invitation til at tegne karikaturer af profeten Muhammed, og opfordrede statsministeren til at drage ophavsmændene til ansvar over for loven.

Statsministeren svarede med henvisning til den grundlovssikrede ytringsfrihed, at den danske regering ikke kan blande sig i, hvad dansk presse og danske medier offentliggør, og han mødtes ikke med ambassadørerne. Den Arabiske Liga kritiserede kort før nytår den danske regerings afvisning af at forholde sig til problemet.

Samtidig fandt demonstrationer sted i Pakistan imod tegningerne i Jyllands-Posten, og i løbet af januar 2006 voksede protesterne i udbredelse og intensitet. Saudi-Arabien og Libyen hjemkaldte deres ambassadører i Danmark, og danske varer blev boykottet først i Saudi-Arabien, siden i en lang række andre muslimske lande.

Der blev offentliggjort dødstrusler imod tegnerne eller tegneren i Danmark, hvis antal og identitet længe forblev uklar i den muslimske verden, selvom ingen af dem oprindeligt havde optrådt anonymt.

Først gradvis koncentrerede truslerne sig om tegneren Kurt Westergaard, selv om hans tegning af en mand med en antændt bombe i turbanen ifølge hans eget udsagn ikke forestillede Muhammed. I begyndelsen af februar blev de danske ambassader i Damaskus og Teheran samt det danske konsulat i Beirut sat i brand af vrede demonstranter.

Voldsomme demonstrationer i Afghanistan og i Pakistan imod tegningerne kostede de følgende dage i alt 16 mennesker livet; yderligere uroligheder i ugerne efter, bl.a. nedbrændingen af det italienske konsulat i Libyen og en kristen kirke i Nigeria, kostede også menneskeliv. Fra Algeriet i vest til Indonesien i øst blev Dannebrogsflag afbrændt samt flere andre vestlige landes flag – overalt med henvisning til karikaturtegningerne af profeten i den danske avis.

I begyndelsen af 2008 blev Kurt Westergaards tegning som den eneste af de 12 karikaturer genoptrykt – denne gang i en bred vifte af danske aviser og stadig på trods af, at hans tegning ikke forestiller profeten Muhammed.

Baggrunden var, at Politiets Efterretningstjeneste havde afsløret planer om at myrde Westergaard. Aviserne trykte hans tegning for at understrege, at de opfatter ytringsfriheden som ukrænkelig. Dette medførte igen i Mellemøsten og Pakistan afbrænding af det danske flag samt opfordring til boykot af danske varer.