Morten Hjulmand er en dansk fodboldspiller, der spiller for den portugisiske klub Sporting Lissabon. Han har desuden spillet tre landskampe for Danmark (pr. 20. november 2023).
Morten Hjulmand
Faktaboks
Morten Hjulmand
Morten Due Hjulmand
- Født
- 25. juni 1999
Morten Hjulmands klubkarriere

Morten Hjulmand i en kamp for Lecce den 4. januar 2023.
Morten Hjulmand spillede ungdomsfodbold i F.C. København og skiftede i 2018 til den østrigske klub Admira Wacker. I januar 2021 fortsatte han karrieren i den italienske klub Lecce, som han i 2022 var med til at rykke op i den bedste række. I august 2023 blev den talentfulde midtbanespiller solgt til den portugisiske storklub Sporting Lissabon.
Klubber som seniorspiller
- Admira Wacker (2018-2021)
- Lecce (2021-2023)
- Sporting Lissabon (2023-)
Morten Hjulmand på landsholdet
Morten Hjulmand har spillet 29 landskampe på diverse ungdomslandshold. Han blev første gang udtaget til A-landsholdstruppen i juni 2022, men fik først debut den 7. september 2023 i en EM-kvalifikationskamp mod San Marino.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.