Faktaboks

Etymologi
Landets navn kommer fra græsk mikro 'lille' og nesos 'ø', og henviser til de mange små øer i det vestlige Stillehav.
Også kendt som
MFS
Officielt navn
Federated States of Micronesia
Dansk navn
Mikronesiens Forenede Stater
Styreform
føderal republik med stærke bånd til USA
Hovedstad
Palikir
Indbyggertal
113.815 (2019)
Totalareal
702 km²
Indbyggere pr. km²
163 (2019)
Officielt/officielle sprog
engelsk (officielt og fælles sprog), chuukesisk, kosreansk, pohnpeisk, japansk, ulithisk, woleansk, nukuoro, kapingamarangi
Religion
romerskkatolske 54,7 %, protestanter 41,1 % (herunder kongregationalister 38,5 %, baptister 1,1 %, syvendedagsadventister 0,8 %, tilhængere af Assembly of God 0,7 %), mormoner 1,5 %, andre 1,9 %, ingen 0,7 %, uspecifcerede 0,1 % (2010)
Nationaldag
forfatningsdagen den 10. maj (1979)
Statsoverhoved
præsident David W. Panuelo (siden den 11. maj 2019); vicepræsident Yosiwo P. George (siden den 11. maj 2015); præsidenten er både statsoverhovede og regeringschef.
Møntfod
US dollar
Symbol
hibiscusblomsten
Valutakode
USD
Nationalsang
Patriots of Micronesia ('Mikronesiens patrioter')
Uafhængighed
den 3. november 1986
Befolkningssammensætning
chuukesisk/mortlockesisk 49,3 %, pohnpeisk 29,8 %, kosraeansk 6,3 %, yapesesisk 5,7 %, Yaps ydre øboere 5,1 %, polynesiere 1,6 %, asiater 1,4 %, andre 0,8 % (2010)
BNP pr. indb.
21.026 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 65,3, kvinder 68,6 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,614 (2018)
Indeks for levevilkår, position
135 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
1,4 ton (2014)
Internetdomænenavn
.fm
Flag
.
.

Artikelstart

Mikronesiens Forenede Stater er en forbundsrepublik, der består af fire ganske små ønationer i det vestlige Stillehav: Yap, Chuuk, Pohnpei og Kosrae, alle i øgruppen Carolinerne. Øerne var 1947-1986 administreret af USA som formynderskabsområde under FN og har fortsat tætte forbindelser til USA. En stor del af økonomien er baseret på amerikansk bistand.

Nationalflag

Flaget blev indført i 1978. De fire stjerner står for føderationens fire stater. Den lyseblå farve er hentet fra De Forenede Nationers flag, idet landet tidligere var en del af USA's formynderskabsområde under FN.

Geografi

MFS består af over 600 øer, spredt over nogle hundrede tusinde km2 hav. Medregnes søterritoriet inden for 200-sømile-grænsen, er arealet næsten 3 millioner km2. Mange af øerne er lave koralringrev med store laguner; det samlede laguneareal er ti gange større end øernes landareal. Enkelte øer er bjergrige og af vulkansk oprindelse; størst er Pohnpei (på størrelse med Als), Kosrae og Yap. Langt de fleste indbyggere bor på disse tre og på Chuukøerne. I alt er 65 øer beboede.

MFS blev dannet i 1979, og i 1986 indgik man efter 20 års forhandlinger den såkaldte Compact of Free Association med USA, en aftale, som gælder frem til 2001 og bl.a. sikrer store bistandsmidler fra USA. Hvert land har sin regering, og der er et fælles parlament i Palikir på Pohnpei.

Egentlig kommerciel produktion forekommer stort set ikke. Arbejdsstyrken er helt overvejende beskæftiget i den offentlige sektor; resten af den produktive indsats foregår som landbrug og fiskeri på familiebasis og til selvforsyning. En lille plantage dyrker peber til eksport, og der sælges bananer og betelnødder til Guam og Palau, men samlet udgør valutaindtjeningen (inkl. indtægter fra nogle tusinde turister årlig) kun få procent af importen. Denne omfatter bl.a. en stigende del af fødevareforsyningen, og dåsemad erstatter lokalt producerede produkter; i 1990 havde MFS verdens laveste forbrug af grøntsager per indbygger. Konsekvenserne er bl.a. en klar forringelse af sundhedstilstanden. Fiskeriet i det enorme havterritorium varetages af især japanske, taiwanesiske og koreanske rederier på licens. Flere forsøg på at involvere mikronesierne er ikke lykkedes, og øerne har ingen fiskeindustri. MFS er økonomisk helt afhængig af USA; i 2000 udgjorde direkte bistand herfra 42 procent af BNP. Se også Mikronesien og artikler om de enkelte lande.

Historie

De første bosætninger fandt sted omkring 1500 f.v.t. Til den vestlige del er det formentlig sket fra Indonesien eller Filippinerne via Palau, mens den østlige del sandsynligvis er blevet taget i besiddelse af grupper fra Fijiområdet. De førkoloniale samfund var matrilineært organiseret, og den sociale lagdeling var stærk. På Yap var der fx ni sociale klasser, hvoraf de fem endnu gør sig gældende. Yap var centrum i et omfattende handelsnetværk, hvor velstand og prestige bl.a. byggede på værdiobjekter formet som kværnsten, der blev hentet på Palau. På Pohnpei kan man fortsat se ruinerne af Nan Madol, et mere end 500 år gammelt bykompleks bygget af enorme basaltblokke på 92 kunstige småøer.

Landet er, som resten af Mikronesien, kraftigt præget af kolonitiden. I 1500-tallet blev enkelte øer besøgt af spanske søfarere, men det var først fra første halvdel af 1800-tallet, at indflydelsen fra europæiske og amerikanske hvalfangere, handelsmænd og missionærer blev intens. Den Spansk-amerikanske Krig i 1898 betød afslutning på Spaniens dominans. Tyskland købte Carolinerne og søgte at fremtvinge en udvikling af kopraproduktionen. I 1914 tog Japan kontrollen over Carolinerne og gennemførte en endnu stærkere styring af lokalbefolkningens produktionsliv.

Carolinerne var i begrænset omfang krigsskueplads under 2. Verdenskrig, bl.a. ved et voldsomt amerikansk luftangreb på de japanske styrker på Chuuk (Truk) i 1944. Fra 1947 var Carolinerne en del af FN's formynderskabsområde i Stillehavet, der administreredes af USA. Den Mikronesiske Kongres, oprettet i 1965, var et første skridt imod selvstyre, men vejen har været vanskelig og præget af uenighed mellem formynderskabsområdets forskellige dele, som har fået hver sin forfatning. Mikronesiens Forenede Stater blev en selvstændig stat ved en folkeafstemning i 1986.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig