Kim Nørgaard og stenpenge på Yap 1992. Foto: Erik Nørgaard

.
Licens: Brukerspesifisert

Yap, øgruppe i det vestlige Stillehav mellem Guam og Palau. Yap er formelt en selvstændig nation og den mest uberørte af de fire østater, som udgør Mikronesiens Forenede Stater; 119 km2, 11.240 indb. (2000). Hovedøen Yap rummer størstedelen af befolkningen og hovedstaden Colonia. Resten bor på et dusin ganske små atoller spredt ud over et stort havområde; samfundene her er nogle af verdens allermest isolerede.

Yap var japansk militærbase frem til 1944, men er især kendt for sine traditionelle stenpenge. Det er op til tonstunge, runde stenskiver, som gennem tiderne er blevet fragtet hertil fra et stenbrud på Palau 500 km mod SV. I 1929 optalte de japanske administratorer over 13.000 af disse stenpenge rundt omkring i landsbyerne. Stenpengene er stadig i brug i forbindelse med ceremonier omkring fx landkøb eller giftermål.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig