Magnus Nielssøn

Magnus Nielssøn, d. 4.6.1134, dansk prins, søn af kong Niels og Margareta Fredkulla. Gennem moderens familieforbindelser valgtes han i 1129 til konge i Sverige.

For at sikre sig også den danske trone dræbte Magnus 7. januar 1131 sin fætter og rival Knud Lavard. Under den følgende borgerkrig kunne han ikke hævde sin position i Sverige men blev atter afsat i 1132, og han faldt i Slaget ved Fodevig i pinsen 1134 mod Knuds halvbror Erik 2. Emune.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig