Fodevig

Artikelstart

Fodevig, Foteviken, vig ved Skånes sydvestlige spids. Her samledes ledingsflåden i 1100-1200-t., og der var ankerplads for skibe, som deltog i middelalderens skånske sildefiskerier.

Fodevig er mest kendt for slaget mellem Erik 2. Emunes og kong Niels' hære 4.6.1134.

Kong Niels led et stort nederlag, og hans søn Magnus samt fem bisper på hans side blev dræbt. I vigen er fundet en spærring med sænkede skibe, der menes at have tilknytning til slaget.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig