Lundehuskirken

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Lundehuskirken afviger orienteringen, da kirken ligger parallelt med Strødamvej, så koret vender mod sydvest.

Den nederste del af komplekset består af lange, røde teglstensmure, der kun er brudt af indgangspartier til kirken, menighedslokaler og den lokale spejdergruppe. Mellem murene og det lave tag er der en række af mindre vinduer. Herover rejser sig tagpyramiden, der mod toppen er gennembrudt af klokkeetagen. Dette træk ved pyramidetaget gør, at det minder om udformningen på flere sømærker på Jyllands vestkyst.

Det indre har forneden lodrette teglstensvægge, men det kvadratiske rum domineres helt af tagpyramidens skrå, bræddeklædte vægge. I hjørnerne i hele rummets højde løber de synlige, hvidtede betonspær, som mødes under loftets horisontale afslutning.

Mod sydvest har kirkerummet et stort vinduesparti ud til en terrasse, og i pyramidetagets nordøstlige flade er der et en kvist med et stort, trekantet vinduesfelt med en nonfigurativ glasmosaik fra 1957 af Palle Bruun. Gulvet er dækket af naturstensfliser.