Loke ankommer sammen med Thor, trukket af bukkene Tandgnjorst og Tandgrisner. Fra det første Valhalla-album (1979), tegnet af Peter Madsen.

.

Loke. Tegnet af Constantin Hansen, 1854.

.

Loke er i nordisk religion en figur, der udelukkende spiller en rolle i myterne, og som ikke har været dyrket som guddom. Til gengæld er Loke ved siden af Odin og Thor den skikkelse, der oftest optræder i myterne.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Loke kommer af oldnordisk Loki. Etymologien er omstridt.

Forskningen har haft svært ved at forstå Loke som en helstøbt skikkelse, fordi hans rolle i mytologien er tvetydig. Et sted fortælles det, at han har indgået blodsbroderskab med Odin selv, og i mange tilfælde er han til stor gavn for guderne, enten ved at medvirke til fremskaffelsen af vigtige klenodier (fx Odins hest Sleipner og Thors hammer Mjølner) eller ved at løse kriser i forhold til jætterne. Andre steder derimod er han åbenlyst fjendtligt indstillet over for de store guder, hvilket træder tydeligst frem i hans medvirken til drabet på Balder og hans rolle i Ragnarok, hvor han anfører jættehærene.

Loke er af jætteslægt, og hans børn er bl.a. Fenrisulven, Midgårdsormen og dødsgudinden Hel. Ikke desto mindre lever han hele sin tilværelse blandt guderne, indtil han efter drabet på Balder lænkes og først vil slippe fri ved Ragnarok. Det er karakteristisk, at Loke kan skifte skikkelse og endog køn.

Nogle religionsforskere har opfattet Loke som en tricksterskikkelse, andre som en art pendant til den kristne djævel. Men begge opfattelser kræver, at man forkaster en del af kildematerialet. En mere tilfredsstillende tolkning fremkommer imidlertid, hvis man ser Loke som en skikkelse, hvis negative aspekt tiltager i takt med, at Ragnarok nærmer sig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig