Faktaboks

Peter Madsen
Født
12. maj 1958

Peter Madsen. Ridende valkyrier bringer nye einherjer, dræbte krigere, til Valhal, de faldnes hal. Tegning af Peter Madsen fra Ormen i dybet, tegneserien Valhallas 7. album, der blev udgivet i 1991.

.

Peter Madsen. Thor ankommer s.m. Loke, trukket af bukkene Tandgnjorst og Tandgrisner. Fra det første Valhalla-album (1979), tegnet af Peter Madsen.

.

Peter Madsen. Midgårdsormen med et tyrehoved som madding får Thor selveste Midgårdsormen på krogen, mens den skrækslagne Hymer sidder i båden. Tegning af Peter Madsen i Ormen i dybet; nummer 7 i hans Valhalla-serie (1991).

.

Peter Madsen er en dansk tegneserietegner, bedst kendt for albumserien Valhalla, der er udkommet med 15 album. Valhallas premiere i 1979 var også Peter Madsens professionelle debut, hvorfor den kontrollerede, udtryksfulde streg var ekstra imponerende. I de første Valhalla-historier mærkede man tydeligt hans beundring for både Uderzo og Franquin, men siden er hans stil blevet mere personlig og til tider mere alvorsfuld.

Ved siden af tegneserien fungerede han som en af de to instruktører på Valhalla-filmen (1986), og han har også forsøgt sig med helt andre genrer som fx Menneskesønnen (1995), et 136-siders værk om Jesus, tegnet i en malerisk ekspressiv stil. Han har fortsat arbejdet med at illustrere Bibelen, bl.a. med udgivelsen af Jobs bog (1999) for Det Danske Bibelselskab. Peter Madsen blev i 1989 tildelt Ping-Prisen, og i 2020 modtog han Statens Kunstfonds livslange hædersydelse.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Nordisk Mytologi

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig