Landbrugsraadets redningsmand — og afsætningsrådets banemand — blev Landboforeningernes nye formand, den jyske folketingsmand Anders Andersen, præsident fra 1960 til 1973. Han cementerede den jyske indflydelse i dansk landbrug, og Landboforeningerne fik herved afgørende indflydelse på Landbrugsraadets politik. Samlet set blev resultatet en markant profilering af den erhvervspolitiske indsats. Det skete i en periode, hvor dansk landbrug oplevede stigende afsætningsproblemer som følge af dannelsen af de Europæiske Fællesskaber. Med Landbrugsraadet i spidsen lykkedes det for erhvervet fra 1960'ernes begyndelse og frem til EF-medlemskabet i 1973 at opnå en række statslige kompensationsordninger, som Landbrugsraadet og de store andelsorganisationer selv administrerede.
Set i et længere perspektiv betød det imidlertid en svækkelse af landboforeningerne, fordi de mange forhandlinger om omfattende støtteordninger i 1960'erne dermed blev forlagt til rådet. Da Anders Andersen i 1973 forlod organisationsarbejdet for at blive finansminister, blev den jyske dominans brudt i Landbrugsraadets ledelse, idet hans efterfølger blev en øbo, landboforeningernes nye formand, Arne Pilegaard Larsen.
Han var præsident fra 1973 til 1979 og var om nogen samarbejdets mand. I 1976 fik han under indtryk af landbrugets vigende betydning Husmandsforeningerne ind i rådet, som de var trådt ud af i 1939. Desuden fik han et nært samarbejde med den socialdemokratiske toppolitiker Per Hækkerup.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.