SEGES, fagligt viden- og innovationscenter for landbrug; en del af Landbrug & Fødevarer. Blandt fagområderne er plante- og husdyrproduktion, miljø, økonomi og jura. Centret ligger i Aarhus og er resultatet af en fusion i 2015 af Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion. SEGES samarbejder med de selvstændige rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning.

SEGES har til formål at danne bro mellem forskningen og det praktiske landbrug og at sikre, at ny teknologi og viden kommer i anvendelse hos de danske landmænd. Ud over at samarbejde med såvel forskningsinstitutioner som offentlige myndigheder og private virksomheder over hele verden deltager SEGES i både nationale og internationale projekter. Desuden sælges konsulentydelser, programmer og andre produkter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig