Kemikalieloven er lov nr. 212 af 23.5.1979, der i 1980 afløste bl.a. Giftloven og Bekæmpelsesmiddelloven, begge fra 1961. De tidligere love havde til formål at undgå fare for forgiftning af mennesker og husdyr, og der var ikke i bestemmelserne mulighed for at tage hensyn til miljøet. Kemikalieloven har til formål at forebygge såvel sundhedsfare som miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter; herved understreges, at der ved lovens administration skal anlægges en kredsløbsbetragtning. Ved en lovændring i 2000 udvidedes Kemikalielovens formålsbestemmelse til også at omfatte forebyggelse af unødvendig miljøbelastning. Loven kan ifølge sin ordlyd udstrækkes til helt eller delvis at omfatte stoffer og produkter, som indeholder eller består af mikroorganismer eller vira, og en sådan udvidelse er sket, hvad de mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler angår, der omtales i den såkaldte Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse fra 1993.

Faktaboks

Også kendt som

Lov om kemiske stoffer og produkter

Kemikalielovens fokusområder

Kemikalieloven fokuserer på markedsføring og salg af kemiske stoffer og produkter. Den fastsætter bl.a. regler om anmeldelse af nye kemiske stoffer (kap. 3), om klassificering, emballering, mærkning og opbevaring (kap. 4) og om godkendelse af midler, der skal anvendes til særlige formål, navnlig bekæmpelsesmidler (kap. 7). Der sondres inden for bekæmpelsesmidler mellem plantebeskyttelsesmidler og biocider, der skal godkendes efter ensartede kriterier fastsat i de respektive EU-direktiver. I lovens kap. 6 og 7 er der fastsat regler, som giver adgang til at fastsætte begrænsninger i eller ligefrem forbyde salg og anvendelse af visse kemiske stoffer og produkter. Der er siden juli 2004 særskilt hjemmel til at forbyde kemiske stoffer og produkter, der er testet ved dyreforsøg. Loven suppleres af bekendtgørelser og administreres primært af Miljøstyrelsen.

Kemikalieloven er efter 1980 blevet ændret adskillige gange med henblik på bl.a. tilpasning til EU's regler. Endvidere har de danske miljøpolitiske målsætninger på bekæmpelsesmiddelområdet ført til ændringer, fx som opfølgning på Pesticidhandlingsplanen fra 1986. Senere handlingsplaner vedrørende pesticider, ftalater mv. indeholder initiativer, der supplerer Kemikalieloven, navnlig med henblik på at reducere forbruget af skadelige kemikalier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig