Faktaboks

Kathrine Kühl

Kathrine Møller Kühl

Født
5. juli 2003

Kathrine Kühl er en dansk fodboldspiller, der spiller for den engelske klub Arsenal og for det danske landshold. Hun har spillet 35 landskampe og scoret et enkelt mål for Danmark (pr. 31. oktober 2023).

Kathrine Kühls klubkarriere

Kathrine Kühl

Kathrine Kühl i venskabskampen mellem Uruguay og Danmark den 21. februar 2023. Danmark vandt 3-2.

Kathrine Kühl
Af /SIPA/Ritzau Scanpix.

Kathrine Kühl startede sin seniorkarriere i FC Nordsjælland som blot 16-årig i 2019 og blev allerede året efter pokalvinder med klubben. Ved samme lejlighed blev den talentfulde midtbanespiller kåret til Årets Pokalfighter 2020. Som 19-årig skrev hun i januar 2023 kontrakt med Arsenal.

Kathrine Kühl på landsholdet

Efter 19 landskampe og 2 mål på diverse ungdomslandshold fik Kathrine Kühl som 17-årig debut på A-landsholdet i en venskabskamp mod Wales den 13. april 2021. Hun har siden været en værdifuld spiller på landsholdet, bl.a. i kvalifikationsturneringen til VM i 2023. Ved EM-slutrunden i 2022 (udsat fra 2021 pga. coronapandemien) spillede hun to kampe. Kathrine Kühl var også en del af Danmarks trup til VM i 2023.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig