Kataklysmisk variabel stjerne
Af //Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Kataklysmisk variabel stjerne er et stjernesystem med overførsel af gas mellem to stjerner, hvoraf den ene er en kompakt hvid dværg. Stjernesystemerne har kraftigt svingende lysstyrker og kendes derfor som kataklysmiske variabler.

Novaeksplosioner

Overførslen af gas medfører, at en opsamlingsskive dannes om den hvide dværg. Fra skiven føres gassen, bestående hovedsagelig af brint, til den hvide dværg, og på denne kan da kerneprocesser gå i gang, der medfører eksplosioner og opfattes som en nova.

Overførsel af gas en hvid dværg

Overførslen af gas til den hvide dværg skyldes, at den anden stjerne har udviklet sig og blevet stor nok til at nå Roche-grænsen. Dette fortsætter, så længe den anden stjerne udvikler og udvider sig. Eksplosionerne på den hvide dværg kan foregå med mellemrum på dage til år.

Supernova

Hvis nok stof opsamles på den hvide dværg, kan denne overskride sin Chandrasekhar-grænse og eksploderer derefter som en supernova.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig