Chandrasekhar-grænsen, i astronomi den største masse, en stjerne kan have, hvis den skal ende som en hvid dværg. S. Chandrasekhar fandt, at grænsen er 1,44 solmasser; hvis en stjerne er tungere, kollapser den under sin egen tyngdekraft, når kernereaktionerne i dens indre ophører, og stjernen ender som en neutronstjerne eller et sort hul.