Jurabjergene | lex.dk – Den Store Danske

Jurabjergene, 350 km langt og op til 75 km bredt, bueformet, ungt bjergsystem i det alpine forland omkring den fransk-schweiziske grænse. Jurabjergene strækker sig fra Aares udløb i Rhinen mod sydvest til Rhônes øvre løb og rejser sig over Genèvesøen, Lac de Neuchâtel og Bielersee i Det Schweiziske Bakkeland. Højden tiltager mod syd, og de højeste dele når op i 1500-1700 m og kulminerer i Crêt de la Neige (1723 m) nordvest for Genève.

Klimaet er regnrigt især på de vestvendte bjergsider. Skråninger og højsletter er dækket af skov eller græsgange. Tømmerproduktionen er betydelig, og der er et omfattende kvæghold og mejerilandbrug. Vinavl træffes i et smalt, 80 km langt bælte i vest (Arbois), omkring Rhône og på skråningerne nord for Lac de Neuchâtel og Bielersee. Schweiz' verdenskendte produktion af ure indledtes bl.a. som hjemmeindustri i Jurabjergene.

Geologi

Jurabjergene er opbygget af marine ler- og mergellag og hvide kalksten fra Juraperioden, lyse sandsten fra Ældre Kridt samt tertiære dannelser, bl.a. en fossil forvitringshorisont og et karstlandskab fra Eocæn og oligocæn molasse, dvs. nedbrydningsprodukter fra de voksende Alper.

Lagserien er foldet og overskudt mod nordvest, idet underliggende saltlag i aflejringer fra Trias har fungeret som afglidningsplan. Det når overfladen langs Jurabjergenes yderrand mod nordvest og nord.

Strukturerne udvikledes nær overfladen i Miocæn-Pliocæn for ca. 5 mio. år siden, og efter en kortvarig udjævning, peneplanisering, hævedes bjergene på overgangen til Kvartær for ca. 1,8 mio. år siden som en morfologisk helhed. I istiden dækkedes den sydvestlige del af Rhônegletsjeren, og områder over 1200 m var lokalt nedisede.

I den høje sydøstlige del, Foldejura, danner lyse kalksten og sandsten langstrakte bjergkamme (antiklinaler), som adskilles af længdedale (synklinaler) og omslutter brede dalstrøg med tertiære dannelser i dalbunden. Forkastninger i den underliggende sokkel har givet ophav til snævre tværdale, der er vigtige for afvandingen og trafikken.

Foldningen dør ud mod nordvest, og i det 500-1000 m høje Plateaujura er lagserien gennemsat af interne overskydninger og stejle forkastninger, og der er udviklet karstlandskaber i de ujævne kalkstensplateauer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.