Lac de Neuchâtel, ty. Neuenburger See, langstrakt sø ved foden af Jurabjergene i Nordschweiz; 216 km2. Søen er 38 km lang, op til 8 km bred og indtil 153 m dyb og derved den største inden for landets grænser. Tilløb sker bl.a. fra floderne Ziel og Orbe, og afvanding sker mod NØ til Bielersee. Søen er omgivet af landbrugsarealer, og på den klimatisk gunstige nordbred findes udstrakte vinområder (Le Vignoble).

Ved Ziels udmunding ligger lokaliteten La Tène, som har givet navn til en forhistorisk kultur fra keltisk jernalder. Desuden er der ved søbredden fundet ca. 70 pælebyggerier fra perioden 3000-750 f.Kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig