Johannes Brahms

• Orkesterværker:
  • Symfoni nr. 1 c-mol op. 68, 1862-76
  • Symfoni nr. 2 D-dur op. 73, 1877
  • Symfoni nr. 3 F-dur op. 90, 1883
  • Symfoni nr. 4 e-mol op. 98, 1884-85
  • Akademisk Festouverture c-mol op. 80, 1880
  • Tragisk Ouverture d-mol op. 81, 1880
  • Variationer over et tema af Haydn B-dur op. 56a, 1873
  • Serenade nr. 1 D-dur op. 11, 1857-58
  • Serenade nr. 2 A-dur op. 16, 1858-59
  • Klaverkoncert nr. 1 d-mol op. 15, 1854-58
  • Klaverkoncert nr. 2 B-dur op. 83, 1881
  • Violinkoncert D-dur op. 77, 1878
  • Koncert for violin og violoncel a-mol op. 102, 1887
• Kammermusik:
  • Strygesekstet nr. 1 B-dur op. 18, 1860
  • Strygesekstet nr. 2 G-dur op. 36, 1864-65
  • Strygekvintet nr. 1 F-dur op. 88, 1882
  • Strygekvintet nr. 2 G-dur op. 111, 1890
  • Klaverkvintet f-mol op. 34, 1862, omarbejdet 1864
  • Klarinetkvintet h-mol op. 115, 1891
  • Strygekvartet nr. 1 c-mol op. 51 nr. 1, 1873
  • Strygekvartet nr. 2 a-mol op. 51 nr. 2, 1873
  • Strygekvartet nr. 3 B-dur op. 67, 1875
  • Klaverkvartet nr. 1 g-mol op. 25, 1861
  • Klaverkvartet nr. 2 A-dur op. 26, 1861
  • Klaverkvartet nr. 3 c-mol op. 60, 1873-74
  • Klavertrio nr. 1 H-dur op. 8, to versioner: 1854 og 1889
  • Klavertrio nr. 2 C-dur op. 87, 1882
  • Klavertrio nr. 3 c-mol op. 101, 1886
  • Horntrio Es-dur op. 40, 1865
  • Klarinettrio a-mol op. 114, 1891
  • Violinsonate nr. 1 G-dur op. 78, 1878-79
  • Violinsonate nr. 2 A-dur op. 100, 1886
  • Violinsonate nr. 3 d-mol op. 108, 1886
  • Cellosonate nr. 1 e-mol op. 38, 1862-65
  • Cellosonate nr. 2 F-dur op. 99, 1886
  • Klarinetsonate (bratschsonate) nr. 1 f-mol op. 120 nr. 1, 1894
  • Klarinetsonate (bratschsonate) nr. 2 Es-dur op. 120 nr. 2, 1894
• Klavermusik:
  • Sonate nr. 1 C-dur op. 1, 1852-53
  • Sonate nr. 2 fis-mol op. 2, 1852
  • Sonate nr. 3 f-mol op. 5, 1853
  • Variationer over et tema af Robert Schumann op. 9, 1854, over eget tema
  • op. 21 nr. 1, 1857, over et ungarsk tema op. 21 nr. 2, 1854(?), over et
  • tema af G.F. Händel op. 24, 1861, over et tema af Nicolò Paganini op. 35, 1862-63
  • Desuden fire ballader, to rapsodier, mange intermezzi og andre karakterstykker
  • 16 valse (oprindelig firehændigt)
  • 21 ungarske danse for firehændigt klaver, bd. 1-2, 1869, bd. 3-4, 1880
• Vokalværker:
  • Ein deutsches Requiem (Bibelcitater) op. 45, 1865-68
  • Liebeslieder op. 52, 1869
  • Alt-rapsodi (Goethe) op. 53, 1869
  • Schicksalslied (Hölderlin) op. 54, 1871
  • Nänie (Schiller) op. 82, 1881
  • Gesang der Parzen (Goethe) op. 89, 1882
  • Talrige korsange for forskellige besætninger, ca. 200 lieder med klaverledsagelse

Med en "programerklæring" fra marts 1860, som Johannes Brahms underskrev sammen med vennen, violinisten Joseph Joachim og andre ligesindede, fulgte det endelige brud med Lisztkredsens kunstneriske og æstetiske principper (den såkaldte nytyske skole), hvilket i høj grad medvirkede til at besværliggøre Brahms' videre karriere som komponist. I 1862 tog han til Wien, hvor han allerede året efter blev leder af Wiener Singakademie, dog kun for en enkelt sæson.

Herefter fulgte en række år med koncertturnéer i ind- og udland, herunder Danmark, ofte sammen med Joachim eller sangeren Julius Stockhausen (1826-1906). Efter at være blevet forbigået som leder af orkesteret i Hamburg tog Brahms fra 1868 definitivt ophold i Wien og turnerede herefter udelukkende med egne værker.

1872-1875 ledede han koncerterne i Gesellschaft der Musikfreunde (Wienerfilharmonikerne). Opførelsen i domkirken i Bremen af Ein deutsches Requiem den 10. april 1868 var en triumf for den knap 35-årige Brahms, og talrige opførelser rundt om i Europa bidrog til at fastslå hans ry som en af tidens førende komponister. Også inden for en helt anden genre opnåede han en enestående popularitet, nemlig de Ungarske danse for firehændigt klaver.

Nu følte Johannes Brahms sig omsider rustet til at virkeliggøre sine symfoniske visioner. I 1873 komponerede han sit populæreste orkesterværk, Variationer over et tema af Haydn op. 56a (samtidig version for to klaverer, op. 56b; temaet "Chorale St. Antoni" er formentlig ikke af Joseph Haydn). I 1876 fuldendte Brahms — efter en mangeårig tilblivelsesproces — sin 1. symfoni. Allerede året efter fulgte den 2. symfoni og i 1878 violinkoncerten.

I 1879 udnævntes han til æresdoktor ved universitetet i Breslau. Han kvitterede herfor med den studentikost-løsslupne Akademisk Festouverture, idet han samtidig som modstykke hertil komponerede Tragisk Ouverture. Richard Wagner reagerede på udnævnelsen med et hadsk angreb på Brahms i artiklen "Über das Dichten und Komponieren".

I 1881 indledte Brahms et frugtbart samarbejde med det berømte hofkapel i Meiningen. Blandt de første værker, som her blev gennemprøvet, var den nye klaverkoncert nr. 2. I 1883 komponerede han den 3. symfoni og i de følgende år den 4. symfoni, uropført i Meiningen. Som tak for udnævnelsen til æresborger i Hamburg 1889 skrev han Fest- und Gedenksprüche, tre motetter over bibelske sentenser.

Mødet med Meiningenklarinettisten Richard Mühlfeld (1856-1907) inspirerede Brahms til hans sidste kammermusikværker, alle med klarinet: trio i a-mol, kvintet i h-mol og to sonater. Under indtryk af Clara Schumanns sygdom komponerede han Vier ernste Gesänge op. 121 til tekster fra Bibelen. Hun døde i maj 1896, og få måneder senere fuldendte Brahms sit sidste værk, de smerteligt skønne Elleve koralforspil for orgel op. 122.

Af alle romantiske komponister er Johannes Brahms uden tvivl den mest klassisk orienterede. En litterær komponist var han ikke. Han afskrev enhver form for symfonisk digtning og komponerede sine store værker i de traditionelle former.

Hans kendskab til tidligere tiders musik var enormt; ikke kun Beethoven, men også Bach og renæssancens musik lod han sig inspirere af. De klassiske håndværksmæssige færdigheder holdt han i hævd, og hans egen beherskelse af den musikalske satsteknik var enestående.

Spændingen mellem hans subjektive, lyrisk-følsomme tonesprog og en urokkelig vilje til objektiv, strengt disciplineret formulering af stoffet er et af de mest fascinerende træk i hans kunst.

Johannes Brahms' værker blev katalogiseret i 1984 af Donald M. og Margit L. McCorkle.

• klassisk musik
• romantik
• Tysklands musik fra 1750 og frem