Jean Rouaud

Faktaboks

Jean Rouaud
Født
1952

Artikelstart

Jean Rouaud, f. 1952, fransk forfatter. Hans debutroman Les Champs d'honneur (1990, da. Ærens mark, 1991) fik Goncourt-prisen og fulgtes hurtigt af andre, som med fri brug af selvbiografisk stof og med en sjælden følsom ironi fremstiller dramatiske og dagligdags momenter af en jævn families liv (forfatterens eget) i Bretagne; Des Hommes illustres (1993, da. Store mænd, 1994), Le Monde à peu près (1996, da. Verden — sådan set, 1997), Pour vos cadeaux (1998, da. Gaveboden, 1999) og Sur la scène comme au ciel (1999, da. I livet som i døden, 2000).

I 2001 fulgte det litterære essay La Désincarnation (Ulegemliggørelsen) om forbilledet Gustave Flaubert og i 2004 L'Invention de l'auteur (Opfindelsen af forfatteren), om hvordan Jean Rouaud selv blev forfatter.

Den store roman L'Imitation du bonheur (2006, Efterligningen af lykken) er med sin vildt fabulerende handling med baggrund i Pariserkommunen 1871 et opgør med den realistiske roman som genre.

Siden er udkommet en række selvbiografiske bøger under den samlende overskrift La vie poétique om forfatterens egen start på livet som forfatter, bl.a. Être un écrivain (2015). Rouaud fremtræder her og i essayet Misère du roman (2015) som en skarp kritiker af Roland Barthes' litteratursyn og en fortaler for en ny realistisk litteratur.

Forfatterskabet omfatter også drama.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig