Den franske digter, dramatiker og romanforfatter Jean Richepin var en kendt skikkelse i 1870'erne i den parisiske bohème omkring Montmartre.
Hans rå og til tider antikatolske digte bragte ham i fængsel, men populære teaterstykker og romaner som La Glu (Limen, 1881, dramatiseret af Richepin selv) blev publikumssuccesser.
Digtsamlingen La Chanson des gueux (Stoddernes sang, 1876) gik mod tidens moral og brugte argot i sit sprog, så de udstødte kom til orde. Men da Richepins ateistiske vers kunne læses i Les Blasphèmes (Blasfemier, 1884), indbragte det ham en fængselsdom. Han havde i forordet erklæret, at "Overalt, hvor tanken om Gud gemte sig, gik jeg til angreb for at dræbe den."
Bohème-stilen lagde han dog snart bag sig, og hans omgangskreds, Germain Nouveau, Arthur Rimbaud og Paul Verlaine blev glemt.
Senere blev hans digte, der trods sproget altid i formen havde fulgt klassiske normer, også pæne ret indholdsmæssigt. Han blev valgt ind i det Franske Akademi i 1908 og skrev patriotiske sange under 1. Verdenskrig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.