argot

Artikelstart

Argot er bestemte faggruppers uofficielle særsprog.

Faktaboks

Etymologi

Argot kommer fra fransk argoter 'snakke argot', dannet af argo, fransk studenterslang for latin ergo 'altså, følgelig'.

Argot er afvigende, ofte fantasifulde betegnelser for mere almindelige forhold, ord og udtryk, der ikke kendes af udenforstående og derfor giver en indforstået fortrolighed blandt fagfæller. Fx er horeunge 'linje, der slutter øverst på en side', oprindelig typograf-argot, men er nu nok mere almindeligt kendt, og lejfig 'god' er gammel cigarmager-argot. Dette ord har primært overlevet i fynske dialekter.

Argot skal skelnes fra slang, der har en mere almen udbredelse, og fra jargon, der bruges af en mere snæver gruppe, fx af en familie eller en kunstnerkreds (som den berømte Bakkehusjargon). Disse tre begreber er dog vanskelige at afgrænse indbyrdes.

I Frankrig var argot oprindelig forbrydernes frisprog, men begrebet står nu for dagligsprogets slang; der er udtrykket almindeligt brugt, mens det på dansk næppe bruges meget uden for sprogfolks kreds.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig