Faktaboks

Germain Nouveau
Født
31. juli 1851, Poussière, Var, Frankrig
Død
4. maj 1920, Poussière, Var, Frankrig
Germain Nouveau
Germain Nouveau fotograferet i ca. 1873. Fotoet har en håndskreven dedikation til hans søster.
Af .

Germain Nouveau var i sin levetid en næsten ukendt fransk digter. Han var sammen med Arthur Rimbaud i England i 1874, senere med Paul Verlaine, og i hans digte mærker man en indflydelse fra disse to meget forskellige forfattere.

Germain Nouveau skrev først stilistisk fornyende digte, faldt derefter til ro, også digterisk, da han i 1876 havde vendt sig mod troen. Han ændrede sin tilværelse radikalt efter en psykisk krise i 1891, begav sig ud på lange pilgrimsvandringer og endte med at slå sig ned i sin hjemstavn i Provence.

Et uudgivet forfatterskab

Ét eneste digt lod han trykke i sit liv, "Ave Maris Stella" (1912), derudover kun små, meget velskrevne prosastykker til bladene under overskriften "Petits tableaux parisiens" (Små parisiske billeder). Hans digte udkom posthumt, La Doctrine de l'amour (Kærlighedens doktrin) fra 1881, dog uden hans eget vidende, i 1904, de vovede kærlighedsdigte Les Valentines fra 1886, tekster af svingende kvalitet, i 1922. En samlet værkudgave blev først lanceret i 1970.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Walzer, P.-O. (1971). Dossier Germain Nouveau. Neuchâtel: La Baconnière.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig