Italienisches Dörfchen - Dresden

Nybyggeriet af Augustusbrücke fra 1907 til 1910 samt anlægget af nye færdselsårer langs Elben krævede en omstrukturering af Theaterplatz' nordside. Direkte ned til Elben var der fra midten af 1800-tallet blevet anlagt et omfangsrigt restaurationskompleks, der gik under navnet Helbigs Etablissement – Italienisches Dörfchen. Denne bygning blev nedrevet i 1911 på grund af ovennævnte omstruktureringer. Dette gav mulighed for at opføre en værdig arkitektonisk afslutning ned mod Elben. Navnet Italienisches Dörfchen hang ved og blev direkte overført til Hans Erlweins nye restaurationsbygning.

Hans Erlwein skulle opfylde to opgaver med det kommende bygningsværk. For det første skulle bygningen være forholdsvis lav, og den skulle indgå i harmoni med de øvrige betydningsfulde bygningsværker på Theaterplatz. For det andet skulle den afgrænse pladsen og alligevel ikke blokere for udsigten til Gottfried Sempers bygninger, Semperoper og Gemäldegalerie.

Hans Erlweins bygning skulle således skabe et overordnet indtryk af hele Theaterplatz. Det lykkedes Erlwein at løse opgaven på fremragende vis. Han valgte en stil, der med sine klassicistiske accenter kommunikerede med den klassicistiske Altstädter Wache overfor (opført efter tegninger af Karl Friedrich Schinkel fra 1830 til 1832); med sine renæssanceelementer spillede op til Semperoper og Gemäldegalerie og samtidig med sine jugendstilelementer var i samklang med det nye århundrede, 1900-tallet.

Det trekantede tympanonfelt over bygningens klassicistiske midterparti havde figurudsmykninger af billedhuggeren Georg Wrba (1872-1939), der sammen med sine elever desuden skabte livlige skulpturelle værker omkring bygningen. Interiørets rigt udsmykkede lofter og vægge blev udført af forskellige Dresden-kunstnere. Bygningskomplekset Italienisches Dörfchen tjente fra sin opførelse i 1913 og indtil 2023 gastronomiske formål.

Bygningen udbrændte under bombardementet af Dresden under 2. Verdenskrig i 1945. Den blev genopbygget i DDR-perioden i forskellige faser i løbet af 1950'erne. Efter den tyske genforening gennemgik den i årene fra 1991 til 1993 en gennemgribende restaurering og rekonstruktion af såvel den ydre som indre bygning.

Italienisches Dörfchen var navnet på et midlertidigt boligområde for de italienske bygningsansatte, der medvirkede ved opførelsen af Katholische Hofkirche i Dresden i perioden fra 1739 til 1755 under ledelse af den italienske arkitekt Gaetano Chiaveri (1689-1770). Arkitekten havde en stor gruppe landsmænd med sig som byggeledere, håndværkere, billedhuggere, malere, kokke og præster. Fra 1738 og i årene frem blev der for alle disse ansatte opført et italienskpræget beboelseskvarter i området mellem byggepladsen omkring Katholische Hofkirche og festpladsen Zwinger. Italienisches Dörfchen bestod af 32 huse af forskellig type; mindre boliger, større bindingsværkshuse og enkelte stenhuse anbragt omkring labyrintisk snoede og snævre gyder.

Da Katholische Hofkirche var færdigbygget og italienerne var rejst hjem husede kvarteret fortsat en farverig blanding af indbyggere, og Italienisches Dörfchen havde omkring år 1800 udviklet sig til et populært beboelsesområde med spisesteder, kaffehuse, vinstuer og værtshuse. Blandt andet boede her en del musikere og sangere med tilknytning til det nærliggende Morettisches Opernhaus (fra 1780 Königliche Hoftheater). For eksempel fandt den tyske komponist Carl Maria von Weber i 1817 her sin første lejlighed i Schimmelallee – hvor han lejede sig ind hos en søster til den nylig afdøde italienske kastratsanger Francesco Ceccarelli (1752-1814). Weber beskriver i et brev fra den 14. januar 1817, hvordan en bolig i Italienisches Dörfchen var indrettet: "… jeg bor i den såkaldte italienske landsby i nummer 30. Man kommer gennem en lille port ind i en lille have, så ind i huset, til venstre parterre er der en smuk stue og et lille værelse, hvor alle der vil tale med mig bliver ført ind. Ved siden af ligger tjenerværelset, et trælager med videre, så op ad en lille trappe også til venstre, mit lille sovekammer med en miniatureovn, et lille forværelse og en stue. Alt er meget småt, men ualmindelig net og velindrettet..."