Carl Maria von Weber

Carl Maria von Weber, 18./19.11.1786-5.6.1826, tysk komponist; skaberen af den romantiske, tyske nationalopera og en forgrundsfigur i tysk romantik. Født i en slægt af teatermusikere (Mozarts kone, Constanze Weber, var hans kusine) blev Carl Maria von Weber tidligt fortrolig med operaens væsen og udviklede en medfødt sans for det musikdramatiske, der kom til at præge hele hans produktion.

Weber var elev af Joseph Haydns bror, Johann Michael Haydn (1737-1806) og Georg Joseph Vogler og førte i sin ungdom et rastløst liv som kapelmester og koncertpianist i forskellige tyske byer, drev litterære studier og fik opført sine første operaer, Das Waldmädchen (1800), senere omarbejdet til Silvana (1810), Peter Schmoll (1803) og Abu Hassan (1811).

1813 blev han kapelmester ved operaen i Prag, og fra 1817 til sin død virkede han i Dresden. Begge steder arbejdede han energisk for at forbedre opførelserne og for at skabe en tysk operatradition. Det strålende resultat blev Der Freischütz, der uropførtes i Berlin 1821 og snart gik over hele Europa (1822 som Jægerbruden i København, hvor Weber under sin koncertrejse 1820 havde opført ouverturen).

Fra 1821 stammer også musikken til skuespillet Preciosa og fragmentet af den komiske opera Die drei Pintos (fuldendt 1888 af Gustav Mahler). 1823 opførtes i Wien den store romantiske opera Euryanthe, der på grund af en svag tekst kun fik kort levetid. Hans sidste opera, Oberon (1826), var et bestillingsværk fra London, hvor han kort efter at have dirigeret dens succesfulde førsteopførelse døde af tuberkulose.

I 1844 blev Carl Maria von Webers jordiske rester overført fra London til Dresden på Richard Wagners initiativ, og han blev begravet på den katolske kirkegård i Dresden-Friedrichstadt. Wagner skrev en sørgesymfoni til lejligheden.

Med Der Freischütz skabte Weber sit livs værk, der med sine folkelivsbilleder, folkevisetone, naturlyrik (ofte som spejl af menneskesindet) og rædselsromantik i den berømte "Ulvesvælgsscene", et melodrama (musik med tale), hvor forheksede kugler støbes til en skydekonkurrence, blev indbegrebet af tysk romantik. Den har stillet de to sidste operaer i skyggen, men Weber var i en rivende udvikling, og der er store musikalske nyskabelser i den gennemkomponerede ridderopera Euryanthe, hans mest Wagneragtige værk, og i eventyroperaen Oberons naturscenerier og orientalske lokalkolorit.

Foruden operaer skrev Weber korværker, ensemble- og solosange, ouverturer (Rübezahl 1811, Jubelouverture 1818), solokoncerter især for klaver, klarinet og andre blæsere, kammermusik og for klaver fire store sonater, variationsværker og enkeltstykker, hvoraf valsecyklussen Aufforderung zum Tanz (1819) er langt det kendteste (om end mest i Hector Berlioz' orkestrering).

Carl Maria von Webers musikalske stil har et umiskendeligt personligt præg i sin smidige forslagsmelodik, de stramme punkterede rytmer og harmonikken med dens formindskede septimakkorder. Foruden de mange blæsersoli, især for yndlingsinstrumenterne klarinet og horn, ofte i uvante tonelejer, spiller netop klangen og klangfarven en vigtig symbolsk eller ledemotivisk rolle. Weber fik afgørende indflydelse på 1800-tallets musik, især Wagner, for hvis stil den blev grundlaget.

I Dresden-Hosterwitz ligger Carl-Maria-von-Weber-Museum, indrettet i komponistens sommerresidens lidt uden for Dresden. Her komponerede Weber bl.a. store dele af operaen Der Freischütz.