Instagram

I Instagrams tidlige år var det især den visuelt nostalgiske æstetik, som tiltrak brugere til platformen. Uploadede fotos blev beskåret til det kvadratiske 1:1 format, så det til en forveksling lignede polaroid-formatet. Filtre med navne som Valencia, Sierra og X-pro gav brugerne mulighed for at give deres billeder et gammeldags (vintage) udtryk. I 2015 ændrede Instagram deres indstillinger, så også andre formater kunne deles. Oprindeligt var Instagrams appel, at brugerne nemt kunne lege med deres fotos og anvende filtre til at give dem et bestemt udtryk.

Den oprindelige idé var enkel: at give brugerne mulighed for at dele øjeblikke fra deres liv i form af billeder og korte videoer. I begyndelsen var platformen baseret på et kronologisk feed, hvor indholdet blev vist i den rækkefølge, det blev delt. Siden er der kommet adskillelige andre funktionaliteter til.

En af de store ændringer, der påvirkede Instagrams dynamik markant, var overgangen fra det kronologiske feed til et algoritmisk feed i 2016. Frem til 2016 blev indlæg vist i den rækkefølge, de blev delt, hvilket gav brugerne en mere lineær oplevelse. Med det algoritmiske feed blev indholdet tilpasset den enkelte brugers adfærd og præferencer, hvilket ændrede måden, som folk opdagede og interagerede med indholdet på. Mange brugere var utilfredse med denne ændring, fordi de oplevede at miste kontrollen over deres feed. Siden er det kronologiske feed blevet genintroduceret som en mulighed i app’ens indstillinger.

En anden bemærkelsesværdig tilføjelse til Instagram var introduktionen af ’stories’ i 2016. Inspireret af en lignende funktion på Snapchat blev stories et hurtigt og populært værktøj, fordi det opfyldte brugernes behov for, at delt indhold blev slettet automatisk. Således tillod stories brugerne at dele indhold, der forsvandt efter 24 timer. I 2016 var Instagram blevet udfordret af den konkurrerende platform Snapchat, som især tiltrak de unge mediebrugere, som ønskede at anvende den sociale medie-kommunikation på en anden måde end tidligere generationer. På Instagram blev de delte billeder liggende som et slags personligt arkiv, men de unge brugere havde i langt højere grad brug for at kunne dele uforpligtende, dvs. dele indhold, som ikke blev liggende og var synligt for alle. Da Instagram indførte sin stories-funktion, var det primært for at fastholde den unge brugergruppe.

Instagram Live var en anden funktion, der blev introduceret i 2016. Den gjorde det muligt for platformens brugere at livestreame. Livestream skaber, ligesom stories, et indtryk af nærhed og umiddelbarhed mellem den, der deler, og publikum.

Instagram Reels er en funktion på Instagram, der blev lanceret i 2020 som et svar på den konkurrerende platform TikToks popularitet. Reels giver brugerne mulighed for at skabe og dele korte videoer på op til 60 sekunder med musik, lydklip og en række kreative redigeringsværktøjer, som effekter og filtre. Brugerne kan finde Reels i en dedikeret fane i appen og via explore-siden. Det korte video-format på Instagram Reels og TikTok er med sit hurtige og fængende formsprog blevet en af de mest populære underholdningsformater.

Opsummerende kan man sige, at Instagram gennem sine funktionaliteter forsøger at øge brugernes engagement ved at gøre indholdet mere ”autentisk”, fx ved at indholdet forsvinder, eller at det streames live. Dertil har Instagram (som alle andre platforme) været tvunget til at tilpasse sig i forhold til markedets andre udbydere, hvor især de nyere spillere som Snapchat og TikTok har appelleret til de yngre brugere. Instagrams interesse er holde brugerne på app’en så længe som muligt, idet et længere ophold på app’en genererer mere adfærdsdata og kan udsætte den enkelte bruger for mest muligt kommercielt indhold.

Instagram har udviklet sig til meget mere end bare et sted for deling af billeder og videoer. Det er blevet en hyperkommercialiseret platform, hvor særligt populære brugere, content creators, kan opbygge et personligt brand, promovere produkter og tjenester og drive forretning. Kendetegnende for det kommercielle indhold på Instagram er, at grænserne mellem det kommercielle og det ikke-kommercielle indhold vedvarende sløres. Det er delvist indlejret i selve platformens funktionalitet: Det kommercielle indhold, reklamerne, vises i samme format, i samme feed, som de øvrige brugeres indhold. Dertil kommer, at grænserne mellem det kommercielle og ikke-kommercielle konstant afprøves, når fx content creators, der har tætte, næsten venskabelige eller intime, relationer til deres følgere, markedsfører produkter eller tjenester mod betaling.

Parallelt med platformens succes og introduktion af de nye funktionaliteter opstod der også en hel del kritik af platformen. Eksempelvis blev Instagram kritiseret for at fejle i forbindelse med moderation af problematisk indhold såsom hadtale, mobning og andet problematisk indhold. Dette førte til implementeringen af strengere retningslinjer og værktøjer til at filtrere og fjerne upassende eller krænkende indhold. Instagram implementerede en kombination af automatiserede systemer (AI) og menneskelig moderation.

Ofte har kritikken været relateret til feminine kropsbilleder. Eksempelvis har deling af indhold, der dyrker ekstremt tynde kroppe, ofte været strengt reguleret. Det har fx været gennem hashtag-censur, dvs. at søgning på visse hashtags (fx #proana) ikke giver nogle resultater. Dog har det vist sig, at hashtag-censuren ikke virker, fordi den personaliserede algoritme anbefaler indhold, der ligner det indhold, man selv deler.

Instagram er også blevet kritiseret for, at deres ai-indholdsmoderation diskriminerer mod minoriteter. Det kan fx være tykke kroppe, hvor fx Instagrams strenge (og meget amerikanske) nøgenhedspolitik kommer til udtryk gennem nedtagning af opslag med tykke kroppe, fordi algoritmen tror, at billederne overskrider nøgenhedspolitikken, fordi de viser meget hud. Derudover er Instagram blevet kritiseret for såkaldt ”shadowbanning” af bestemte typer af indhold. Shadowbanning betyder, at der bliver lagt begrænsninger på spredningen en bestemt brugers eller en gruppe af brugeres indhold, uden at de pågældende brugere får besked af platformen. Instagram er senest blevet kritiseret for dette i forbindelse med indhold, der støtter Palæstina.