Henri Nathansen
Henri Nathansen udgav Indenfor Murene i 1912, der siden er blevet opført talrige gange. I 2006 blev stykket indlemmet i kulturkanon for scenekunst. Foto fra 1906.
Henri Nathansen
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Indenfor Murene er et dansk skuespil i fire akter fra 1912 af Henri Nathansen. Stykket blev uropført samme år på Det Kongelige Teater. I denne moralkomedie møder vi den jødiske familie Levin, bestående af forældrene Adolf og Sara Levin og deres tre børn Hugo, Jacob og Esther.

Indenfor Murene skildrer en traditionel jødisk københavnerfamilie ved 1900-tallets begyndelse og handler om kærlighed på tværs af kulturelle og religiøse forskelle, og om hvorvidt én generations konflikt skal overføres til den næste.

Indenfor Murenes handling

Første akt

Stykket åbner med en familiemiddag, sabbaten, hos ægteparret Levin. Sønnen og forretningsmanden Jacob er kommet med sin gravide hustru Dina og deres lille datter Sara. Disse flankeres af den næstældste søn Hugo, der er læge og ugift, samt Adolf Levins ansatte Meyer. Kun efternøleren Esther mangler omkring bordet.

Esther ankommer sent fra en forelæsning på universitetet i 'Kulturstudier' hos Dr. Jørgen Herming. Fru Levin har givet sin datter tilladelse til at gå til undervisningen uden sin mands vidende og uden selv at vide, hvem underviseren er. Da Hr. Levin hører underviserens navn, vækkes familietraumet. For bedstefaderen gik fallit, da Jørgen Hermings bedstefar nægtede at udsætte betalingen af en gæld, og da Adolf Levin kom til København, gav Jørgen Hermings far afslag på at ansætte Levin pga. hans jødiske baggrund, selvom de havde gået i skole sammen. Første akt slutter med, at Esther beder sin mor fortælle sin far, at Jørgen Herming har friet til hende.

 Emilie Kroyer Koppel og Bodil Jørgensen
Emilie Kroyer Koppel som Esther og Bodil Jørgensen som Sara Levin i Det Kongelige Teaters opsætning af Indenfor Murene i 2024.
Emilie Kroyer Koppel og Bodil Jørgensen
Af /Det Kongelige Teaters mediearkiv (kglteater.dk).

Anden akt

Anden akt foregår to dage senere i Adolf Levins herreværelse, hvor Meyer tager mod til sig og anmoder Levin om Esthers hånd. Levin ser muligheden for at holde formuen i familien og samtykker, såfremt Esther selv ønsker at ægte Meyer. Da Hr. Levin bringer spørgsmålet op for sin hustru, argumenterer hun for Esthers ret til selv at vælge en ægtefælle og afslører derpå, at Esther allerede har valgt en mand.

De to brødre er netop ankommet, da Esther kommer på høflighedsvisit med Jørgen Herming. Herming viser sig at undervise i jødisk kultur, og selvom Hr. Levin er udvandret, bliver resten af familien blødt op overfor den fremmede.

Tredje akt

Nicolai Dahl Hamilton, Zaki Nobel og Jens Albinus
Jens Albinus (yderst til højre) i rollen som Adolf Levin sammen med bejleren Meyer (yderst til venstre), spillet af Nicolai Dahl Hamilton, og sønnen Jacob, spillet af Zaki Nobel. Fra Det Kongelige Teaters opsætning af stykket i 2024.
Nicolai Dahl Hamilton, Zaki Nobel og Jens Albinus
Af /Det Kongelige Teaters mediearkiv (kglteater.dk).

Tredje akt åbner hos Etatsråd Herming, hvor det unge pars forældre mødes og kulturforskellene imellem de to familier tegnes op. Her viser det sig, at Esther er blevet presset til at love, at hun ikke blot vil blive kristent gift med Jørgen Herming, men også at deres fremtidige børn skal døbes. Da Esther ser sine forældres reaktion, forstår hun, at hun har forrådt noget vigtigt i sig selv og den kultur, hun bærer med sig. Hun forlader Herming-hjemmet for at søge hjem til sine forældre, og hendes forlovede følger efter, da han har indset, at han ikke må tage sin tilkommende hustrus kultur fra hende, i kærlighedens navn.

Fjerde akt

Fjerde akt åbner hos familien Levin, hvor de to brødre venter på forældrene og Esthers hjemkomst fra besøget hos familien Herming. Da forældrene kommer hjem, fortæller de om Esthers fravalg af sin jødiske kultur, og Hr. Levin beder skamfuldt sønnerne om ikke at fortælle det udenfor deres lille kreds. Kun Hugo taler sin søsters sag med udgangspunkt i en fælles menneskelig forståelse.

I den store finale er Dina netop nedkommet med en søn, da Esther kommer hjem og beder om forladelse. Dr. Herming ankommer derpå og beder Esther om tilgivelse, da han netop elsker hende som hun er, også med den jødiske baggrund. Sammen går de unge ud i natten.

Indenfor Murenes budskab

Stykkets almenmenneskelige budskab formuleres klarest igennem sønnen Hugos humanistiske syn. Netop det fælles "vi" eller manglen på det, som når Esther og Hr. Levin taler om et "dem" og "os", er centrale tematiske omdrejningspunkter i Indenfor Murene.

Replikken "lad nu barnet" er et omkvæd, der bruges overfor den lille Sara, men som spejler det grundlæggende ønske, der ligger i stykket om at frisætte den næste generation.

I stykkets slutning findes et budskab om håb i Adolf Levins replik: " – – Jeg har læst et sted, Sara, at hvis vi mennesker kunne enes om livets goder, så var der nok til os allesammen. – Lad os håbe, at den tid må komme."

Forskellige opsætninger

Sceneskitse af Henri Nathansen
Henri Nathansens originalmanuskript blev i 2012 overdraget til Det Kgl. Bibliotek. Her er skitse af scenografien til 1. akt, hvor spisebordet står helt centralt.
Sceneskitse af Henri Nathansen
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Licens: CC BY 2.0

Henri Nathansens egen iscenesættelse

Sceneskitse af Henri Nathansen

Henri Nathansen havde placeret familien rundt om spisebordet i 1. akt således at Hr. Levin sidder i midten med front mod publikum og Esther placeres med ryggen til publikum overfor Hr. Levin, hvorved der opnås en scenisk forbindelse imellem publikumsperspektivet og Esthers perspektiv.

Sceneskitse af Henri Nathansen
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Licens: CC BY 2.0

Henri Nathansen iscenesatte selv den første opsætning af Indenfor Murene, der havde premiere 23. marts 1912 på Det Kongelige Teater. Det var et stjernespækket hold, der tegnede forestillingen: Karl Mantzius, der også på dette tidspunkt var teatrets skuespilchef, spillede Hr. Levin, Fru Levin blev spillet af Sigrid Neiiendam, Anna Bloch var Esther, Johannes Poulsen spillede Jacob og Poul Reumert debuterede som Meyer.

I Nathansens håndskrevne manuskript, der kan læses på Det Kgl. Bibliotek, er der tegninger af scenografien i de første tre akter: Spisebord, skrivebord og sofabord står i midten af scenen og er således helt centrale i det sceniske udtryk. På originalmanuskriptets forside fremgår iøvrigt også forskellige titelforslag: "Fædrenes skyld", "Fædrenes synd", "Race", "Gammelt og nyt" og endelig titlen som det endte med: Indenfor murene.

Poul Reumert kom i 1956 til at overtage rollen som Hr. Levin. Thorkild Roose startede også først som Dr. Jørgen Herming i 1912, men i 1946 spillede han faderen Etatsråd Herming.

Tv-versionen i 1963

Indenfor Murene havde spillet ca. 360 gange på Det Kongelige Teater, inden det i 1963 blev udsendt af Danmarks Radio i en tv-teaterversion med skuespillerne fra Det Kongelige Teater, hvor Poul Reumert og Clara Pontoppidan spillede ægteparret Levin, mens John Price og Jørgen Reenberg var blandt de øvrige medvirkende.

Indenfor Murene.
Clara Pontoppidan og Poul Reumert som ægteparret Levin i tv-optagelsen af Indenfor Murene i 1963.
Indenfor Murene.
Af /Ritzau Scanpix.

Andre iscenesættelser

Thorkild Roose lavede en ny iscenesættelse i 1934, men i 1950 valgte Christen Jul (1887-1955) at geniscenesætte stykket ud fra Nathansens noter. Det er sjældent, at man i skuespil ser genbrug af noter, hvorimod det indenfor andre genre som ballet og opera, er mere anvendt. Det er derfor interessant, at man i 1950'erne valgte at gå tilbage til 'original'-iscenesættelsen.

Forestillingen har løbende været i Det Kongelige Teaters repertoire, men er også blevet spillet på andre scener. I 2014 havde Aalborg Teater stykket på programmet med Henning Jensen i rollen som Hr. Levin, og i 2015 var det Folketeatret, der havde premiere med Ghita Nørby som Fru Levin overfor Waage Sandø som Hr. Levin.

I 2024 satte skuespilchef Morten Kirkskov Indenfor Murene iscene på Det Kongelige Teater i en anmelderrost opsætning i Steffen Aarfings scenografi og med Jens Albinus og Bodil Jørgensen som ægteparret Levin. Emilie Kroyer Koppel (f. 2002) spillede Esther overfor Joachim Kubels (f. 1997) Dr. Herming. Spisebordet var i denne opsætning erstattet af en stolerække, og skuespillerne spillede med front mod publikum – en spillestil, der ellers oftest anvendes i fx maskekomedie.

Scenebillede fra "Indenfor Murene"
I 2024-versionen af Indenfor Murene sad skuespillerne på stole med front mod publikum.
Scenebillede fra "Indenfor Murene"
Af /Det Kongelige Teaters mediearkiv (kglteater.dk).

Musicalen Esther

Bent Fabricius-Bjerre og Paul Hammerich skrev i 1988 musicalen Esther med Indenfor Murene som forlæg. Den havde premiere på Det Kongelige Teater den 31. december 1988.

Musicalen tager afsæt i den historiske udvikling, der foregik i samfundet i 1912 og stiller marxismen overfor kapitalismen. Fra at foregå i hjemmet, flyttes handlingen også ud i samfundet. Nogle af de lokationer og begivenheder, der omtales i forlægget, er her gjort til scener, fx studenterne, der afslutter en forelæsning med syngende kapitalismekritik og handlen på Børsen, der gøres musikalsk. Musicalen sluttes af med en finale, der som originalen, fremhæver det almenmenneskeligt, men også italesætter det, der fulgte efter Nathansens stykke: verdenskrigene, koncentrationslejrene, atombomben og konflikten i Mellemøsten. Musicalen er oversat til engelsk og norsk.

Modtagelse og efterspil

Ved premieren i 1912 lagde anmelderne vægt på, at stykket, selvom det ikke skildrede en nutid, handlede om at sprænge fordomme. Skønt stykket foregår i et jødisk hjem, blev der trukket paralleller til rettroende hjem som sådan, og der blev lagt vægt på det opgør, der finder sted igennem Esther-karakterens udlængsel. Som Social-Demokratens anmelder skrev: "Bifaldet var meget stærkt, og Aftenen var sikkert den mest interessante i denne Sæson" (24.3.1912). Nationaltidendes anmelder var også positiv overfor stykket, men tilskrev det kun "en vis succes" (24.3.1912). Den klassiske Romeo og Julie-historie har imidlertid vist sig utrolig levedygtig.

Selvom stykkets figurer har komiske træk i deres karaktertegning – som arketyper – udvikler alle karakterne sig. Der er ingen, der hårdnakket står på sit synspunkt, men alle diskuterer deres forskellige holdninger og flytter sig og hinanden. Replikkerne er skrevet så rytmisk stramt, at der kun er ganske få ændringer at finde i 2024-versionen i forhold til originalen.

Stykket har opnået klassikerstatus: Indenfor Murene blev i 2006 optaget i Kulturkanon.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig