Indenfor Murene

Stykket åbner med en familiemiddag, sabbaten, hos ægteparret Levin. Sønnen og forretningsmanden Jacob er kommet med sin gravide hustru Dina og deres lille datter Sara. Disse flankeres af den næstældste søn Hugo, der er læge og ugift, samt Adolf Levins ansatte Meyer. Kun efternøleren Esther mangler omkring bordet.

Esther ankommer sent fra en forelæsning på universitetet i 'Kulturstudier' hos Dr. Jørgen Herming. Fru Levin har givet sin datter tilladelse til at gå til undervisningen uden sin mands vidende og uden selv at vide, hvem underviseren er. Da Hr. Levin hører underviserens navn, vækkes familietraumet. For bedstefaderen gik fallit, da Jørgen Hermings bedstefar nægtede at udsætte betalingen af en gæld, og da Adolf Levin kom til København, gav Jørgen Hermings far afslag på at ansætte Levin pga. hans jødiske baggrund, selvom de havde gået i skole sammen. Første akt slutter med, at Esther beder sin mor fortælle sin far, at Jørgen Herming har friet til hende.

Anden akt foregår to dage senere i Adolf Levins herreværelse, hvor Meyer tager mod til sig og anmoder Levin om Esthers hånd. Levin ser muligheden for at holde formuen i familien og samtykker, såfremt Esther selv ønsker at ægte Meyer. Da Hr. Levin bringer spørgsmålet op for sin hustru, argumenterer hun for Esthers ret til selv at vælge en ægtefælle og afslører derpå, at Esther allerede har valgt en mand.

De to brødre er netop ankommet, da Esther kommer på høflighedsvisit med Jørgen Herming. Herming viser sig at undervise i jødisk kultur, og selvom Hr. Levin er udvandret, bliver resten af familien blødt op overfor den fremmede.

Tredje akt åbner hos Etatsråd Herming, hvor det unge pars forældre mødes og kulturforskellene imellem de to familier tegnes op. Her viser det sig, at Esther er blevet presset til at love, at hun ikke blot vil blive kristent gift med Jørgen Herming, men også at deres fremtidige børn skal døbes. Da Esther ser sine forældres reaktion, forstår hun, at hun har forrådt noget vigtigt i sig selv og den kultur, hun bærer med sig. Hun forlader Herming-hjemmet for at søge hjem til sine forældre, og hendes forlovede følger efter, da han har indset, at han ikke må tage sin tilkommende hustrus kultur fra hende, i kærlighedens navn.

Fjerde akt åbner hos familien Levin, hvor de to brødre venter på forældrene og Esthers hjemkomst fra besøget hos familien Herming. Da forældrene kommer hjem, fortæller de om Esthers fravalg af sin jødiske kultur, og Hr. Levin beder skamfuldt sønnerne om ikke at fortælle det udenfor deres lille kreds. Kun Hugo taler sin søsters sag med udgangspunkt i en fælles menneskelig forståelse.

I den store finale er Dina netop nedkommet med en søn, da Esther kommer hjem og beder om forladelse. Dr. Herming ankommer derpå og beder Esther om tilgivelse, da han netop elsker hende som hun er, også med den jødiske baggrund. Sammen går de unge ud i natten.

Henri Nathansen iscenesatte selv den første opsætning af Indenfor Murene, der havde premiere 23. marts 1912 på Det Kongelige Teater. Det var et stjernespækket hold, der tegnede forestillingen: Karl Mantzius, der også på dette tidspunkt var teatrets skuespilchef, spillede Hr. Levin, Fru Levin blev spillet af Sigrid Neiiendam, Anna Bloch var Esther, Johannes Poulsen spillede Jacob og Poul Reumert debuterede som Meyer.

I Nathansens håndskrevne manuskript, der kan læses på Det Kgl. Bibliotek, er der tegninger af scenografien i de første tre akter: Spisebord, skrivebord og sofabord står i midten af scenen og er således helt centrale i det sceniske udtryk. På originalmanuskriptets forside fremgår iøvrigt også forskellige titelforslag: "Fædrenes skyld", "Fædrenes synd", "Race", "Gammelt og nyt" og endelig titlen som det endte med: Indenfor murene.

Poul Reumert kom i 1956 til at overtage rollen som Hr. Levin. Thorkild Roose startede også først som Dr. Jørgen Herming i 1912, men i 1946 spillede han faderen Etatsråd Herming.

Indenfor Murene havde spillet ca. 360 gange på Det Kongelige Teater, inden det i 1963 blev udsendt af Danmarks Radio i en tv-teaterversion med skuespillerne fra Det Kongelige Teater, hvor Poul Reumert og Clara Pontoppidan spillede ægteparret Levin, mens John Price og Jørgen Reenberg var blandt de øvrige medvirkende.

Thorkild Roose lavede en ny iscenesættelse i 1934, men i 1950 valgte Christen Jul (1887-1955) at geniscenesætte stykket ud fra Nathansens noter. Det er sjældent, at man i skuespil ser genbrug af noter, hvorimod det indenfor andre genre som ballet og opera, er mere anvendt. Det er derfor interessant, at man i 1950'erne valgte at gå tilbage til 'original'-iscenesættelsen.

Forestillingen har løbende været i Det Kongelige Teaters repertoire, men er også blevet spillet på andre scener. I 2014 havde Aalborg Teater stykket på programmet med Henning Jensen i rollen som Hr. Levin, og i 2015 var det Folketeatret, der havde premiere med Ghita Nørby som Fru Levin overfor Waage Sandø som Hr. Levin.

I 2024 satte skuespilchef Morten Kirkskov Indenfor Murene iscene på Det Kongelige Teater i en anmelderrost opsætning i Steffen Aarfings scenografi og med Jens Albinus og Bodil Jørgensen som ægteparret Levin. Emilie Kroyer Koppel (f. 2002) spillede Esther overfor Joachim Kubels (f. 1997) Dr. Herming. Spisebordet var i denne opsætning erstattet af en stolerække, og skuespillerne spillede med front mod publikum – en spillestil, der ellers oftest anvendes i fx maskekomedie.