Faktaboks

Paul Hammerich
Født
12. juni 1927
Død
16. april 1992
Paul Hammerich
Paul Hammerich sammen med Malene Schwartz, fotograferet ved en reception i 1983.
Paul Hammerich
Af /Ritzau Scanpix.

Paul Hammerich var en dansk journalist og forfatter; fra 1982 gift med Malene Schwartz.

Paul Hammerichs hovedværk, En danmarkskrønike 1945-72 (3 bind, 1976, 1977 og 1980), er en subjektiv samtidshistorie, præget af sproglig veloplagthed og suveræne tematiske greb. Samme krønikestof blev 1983-1984 til tv-produktionen Gamle Danmark.

Paul Hammerichs bog Lysmageren — en krønike om Poul Henningsen (1986) er en stofmættet og indlevet fremstilling af hans kulturradikale forbilledes liv og virke. Et udvalg af Paul Hammerichs produktion fra hans sidste periode ved Politiken foreligger i Historien længe leve og andre korte krøniker (1990). I 1992 udkom posthumt Undtagelsen: en krønike om jøderne i Norden frem til 2. Verdenskrig.

Paul Hammerichs karriere

I 1948 kom Paul Hammerich til Politiken, hvor han efter sine journalistiske læreår og en periode som rejsende reporter blev redaktør for Søndags-Politiken (1960-1967). Efter et kort ophold i ugebladsverdenen, bl.a. som chefredaktør af Hjemmet (1968-1969), blev Paul Hammerich i 1971 ansat ved Gyldendal.

I 1983 vendte han tilbage til Politiken som kronikredaktør og kolumnist. Som revysatiriker og underholdningsforfatter bidrog Paul Hammerich til en række radio- og tv-serier, bl.a. Karlsens Kvarter, Hov-Hov, Huset på Christianshavn og Matador. Sammen med Bent Fabricius-Bjerre skrev han musicalen Esther (1988) efter Henri Nathansens skuespil Indenfor Murene. Han har desuden produceret tegnefilm og var 1979-1983 bestyrelsesformand for Det Danske Filminstitut.

En Danmarkskrønike

Hammerichs erklærede formål med En danmarkskrønike 1945-72 var ikke en videnskabelig fremstilling. De tre bøger præsenteres som et folkeligt storværk – der er skrevet både for dem, der selv kan huske perioden, og for dem, der ikke kan. Såvel i stil, som i indhold adskiller værket sig fra de traditionelle Danmarkshistorier, og præsenteres som en krønike, altså baseret på krønikeformen; det kronologisk fremadskridende princip.

Hans krønikes mest slående særpræg er sproget: Gennemarbejdet og med stadigt hensyn til det billedskabende. Udpræget kreativt, sprogligt godt rettet til, og intet beskrivende adjektiv lades ubrugt. Det giver fart over læsningen, atmosfære og spænding. Sproget behersker indholdet, som det dengang sjældent var set i dansk historieskrivning. Krøniken bærer netop præg af mange års sans for det effektfulde og effektive, hentet fra den dagspresse, som Hammerich var dybt fortrolig med, og som er hovedkilden til fremstillingen. Den tidstypiske sproglige stil fra 1970'erne, som Hammerich anvender, virker underholdende, men kan selvfølgelig ikke være typisk for hele den omhandlede periode i Krøniken.

En bladmands tilgang til historieskrivning

Ofte er personlighedens rolle, politikeren eller kulturdebattørens, styrende for Krønikens tilgang til stofområderne. Samtidig er den almindelige borgers synsvinkel også tilgodeset: Hvad oplevede, gjorde og tænkte man? Hvordan forløb dagligdagen? Krøniken rummer dermed også en bred social- og kulturhistorisk beskrivelse af danskernes hverdag.

Ved vægtningen af stofområderne har Hammerich måttet vælge, hvorvidt avisernes datidige prioritering eller et nutidens perspektiv skulle nyde fremme. Som bladmand vælger han oftest avisens perspektiv, der som oftest bliver det afgørende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig