Sigrid Neiiendam, 1868-1955, dansk skuespiller; gift med Robert Neiiendam. Efter sæsoner ved Dagmarteatret og Folketeatret optrådte Sigrid Neiiendam på Det Kongelige Teater 1911-42, hvor hun især gjorde sig gældende som Holberg-fremstiller, fx som Magdelone i Den Stundesløse, men også som Morgiane i Aladdin og fru Levin i Indenfor Murene (1930).
Djærvheden i Sigrid Neiiendams talent kunne forenes med betydelig myndighed, også i så vidt forskellige film som Vredens Dag (1943) og Fra den gamle Købmandsgaard (1951).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.