Humble Kirke er en usædvanlig romansk korskirke med et senere tårn over den søndre korsarm, hvilket ses ganske sjældent. Desuden er der i kirken bevaret forskellig stykker inventar fra kirkens lange historie, hvor blot den helstøbte romanske døbefont skal fremhæves.

Kirken ligger pittoresk på en bakke i den nordlige udkant af Humble midt på den sydlige del af Langeland.

Kirkebygningen

Den senromanske kirke består af et kor og skib, som endnu i den romanske periode fik korsarme på nord- og sydsiden. I den gotiske periode opførte man tårnet over den sydlige korsarm, forlængede koret mod øst og et sakristi (et præsteværelse) mod nord. I den sengotiske periode forlængede man skibet mod vest og opførte et våbenhus mod syd.

I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Humble er den ældste del af kirken opført i teglsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Både korets og skibets mure har været opdelt af svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, der nu er bedst bevaret på koret.

I den senromanske tid opførte man korsarmene på skibets nord- og sydside. På nordsidens vestside er der en tilmuret dør, og dens taggavlen har en stor blænding, dvs. en dekorativ murniche, med rundbuer øverst.

De gotiske om- og tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode, angiveligt i midten af 1400-tallet, byggede man tårnet over den sydlige korsarm, og man forlængede koret mod øst og på korets nordside opførte det lille sakristi, begge med valmtag. Tårnet og korforlængelsen har begge glatte kamme, og på tårnets taggavle er der små, rundbuede blændinger over de rundbuede glamhuller til klokkernes lyd.

I den sengotiske periode forlængede man skibet mod vest og byggede et våbenhus mellem skibet og den sydlige korsarm med tårnet på.

Historicistiske ombygninger

De svære støttepiller ved korets østlige gavl er antageligt fra hovedrestaurereingen af kirken i 1829.

Våbenhusets gavl med de mange blændinger og kamtakker lader til at være blevet ommuret i 1898, og kirkens nuværende vinduer er ligeledes fra 1800-tallet.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets lofter med ottedelte hvælv og krydshvælv. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret er der et tøndehvælv, der antageligt er fra 1829, og i skibets vestlige ende er der et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orgel og sangere.

Kalkmalerier i Humble Kirke

I Humble Kirke er der kalkmalerier fra den gotiske og sengotiske periode. På nordvæggen i skibets første fag er der et fragment af en ornamental bort fra tiden omkring 1375-1400.

I skibets hvælv er der malerier af Skrøbelevværkstedet fra 1494, som kun er delvist afdækkede. De viser, at der tidligere har været en større udsmykning i kirken.

Inventar og gravminder i Humble Kirke

I Humble Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, men særligt historicismen er vel repræsenteret.

Middelalderens inventar: Døbefonten

I koret står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme er smykket med en stor ranke med akantus, og den har en firkantet fod med hjørnehoveder.

Renæssances inventar: Bænkene

Dele af kirkens bænke er fra renæssancen omkring år 1625.

Historicismens inventar

Altertavlen er et maleri fra 1863 af F. Storch efter Bertel Thorvaldsens Kristus i Vor Frue Kirke i København.

Prædikestolen er fra slutningen af 1800-tallet. Den er udformet på traditionel vis med fag, hvori der er relieffer. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halvsøjler.

Gravminder

I det sydlige tværskib er der indsat et brudstykke af en senromansk gravsten med indskriften, ”…uxor ens…”.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig