Faktaboks

Aka Høegh

Nukardleq Najâraq Eva Høegh

Født
16. januar 1947, Qullissat
Levetid - kommentar
Opvokset i Qaqortoq
Aka Høegh
Aka Høegh arbejder primært med grafik, maleri og skulptur og i sine motiver ofte med afsæt i arktiske landskaber og dyr, samt med menneske og maske. Foto fra 2007.
Aka Høegh
Af /Ritzau Scanpix.

Aka Høegh er en grønlandsk billedkunstner. Hun arbejder fortrinsvis med grafik, maleri og skulptur, og hun har udført en række udsmykningsopgaver, lavet frimærker samt illustreret bøger. Aka Høegh er en af Grønlands bedst kendte kunstnere.

Høegh er opvokset i Qaqortoq, hvor hun stadig bor dele af året. Fra 1968 fulgte hun i perioder undervisningen på Kunstakademiet i København og på Grafisk Værksted (i dag Grønlands Kunstskole) i Nuuk. Desuden har hun stået i lære hos blandt andre stenhugger Ole Christensen, men er ellers autodidakt.

Aka Høeghs arbejder i sin kunst med menneske og natur, med rødder og identitet samt med myter og sagn.

Aka Høeghs grafik og maleri

Grafikken er en central del af Aka Høeghs virke, selvom maleriet de seneste år har taget mere over. Motiver af grønlandske landskaber og dyr samt mennesket, ansigter og masker dominerer hendes grafiske værker.

Som elev var Høegh tilknyttet Grafisk Værksted i Nuuk fra dets åbning i 1972, og hun begyndte at undervise sammesteds fra 1974. I 1981 blev Grafisk Værksted til Grønlands Kunstskole. Igennem årene har hun været gæsteunderviser mange gange med særligt grafikken som omdrejningspunkt.

Skulpturelle udtryk

Aka Høegh arbejder i sin skulpturelle praksis primært i sten, træ, ben og drivtømmer. Høegh arbejder med forskellige skulpturelle udtryk i både selvstændige værker og i forskellige udsmykninger af offentlige rum og bygninger i både Grønland og i Danmark.

I 1993-1994 var Høegh initiativtager til og deltager i projektet Sten og Menneske, hvor 18 nordiske kunstnere blev inviteret til Qaqortoq i Sydgrønland. 40 stedsspecifikke værker blev skabt og hugget i og af klipperne i og omkring byen.

Udsyn-indsigt er et værk af Høegh skabt i dette projekt. Her blev ansigter hugget ud af en klippevæg ned mod havneområdet i Qaqortoq; nogle af ansigterne var portrætter af forbipasserende mennesker.

Ved bugten Sælvig på Samsø står Aka Høeghs skulptur, der er uden titel, men som i folkemunde kaldes Isbjørn. Skulpturen blev opstillet i 2007.

.

Aka Høegs motiver

Høeghs motiver bearbejder ofte arktiske landskaber med rod i det Sydgrønland, hvor Høegh vokset op og stadig bor. Dog er hendes landskaber oftest ikke stedsspecifikke eller eksakte gengivelser af konkrete steder.

Det levende

Aka Høegh har haft mange offentlige udsmykningsopgaver, bl.a. af kirker i både Grønland og Danmark, fx kirken i Maniitsoq i 1981, Ammassalik Kirke i 1986 og Jakobskirken i Roskilde i 1994. Desuden har hun tegnet frimærker og illustreret bøger. Her Den lille havfrue, 2001.

.

I Aka Høeghs motiver træder landskaberne frem i bølgende streger som levende, foranderlige og organiske. Dyr, mennesker og ansigter er tit uadskilleligt integreret i landskaberne. Mennesket er hverken udenfor eller over naturen, men en del af naturen og det levende.

Høeghs livssyn er, hvad man kunne kalde, animistisk. Natur, mennesker og dyr i hendes motiver har rod i de gamle inuitiske begreber inua og sila. Inua er et begreb for den kraft, som gør alt levende, og som er i alt det levende. Sila betyder blandt andet vejr, viden eller klarsyn og er en ydre kraft, som mennesket må forbinde sig til.

Aka Høegh er i dag optaget af klimakriserne, som hendes landskabsmotiver med et afsæt i altings forbundethed taler ind i.

Dyr

Hvaler, sæler, fisk og fugle befolker Aka Høeghs landskaber. Ligesom med landskaberne, synes Høegh ikke optaget af en præcis gengivelse af dyret. Snarere synes hun interesseret i at fange en levende bevægelse eller selve dyrets væsen og kraft.

Af og til er dyrene dekorative som et ornament, hvilket er en gammel tradition i den grønlandske kunsthistorie og i inuitisk kultur. Traditionelt blev fangstredskaber kunstfærdigt udsmykket og ornamenteret fx ud fra en overbevisning om, at fangstdyret helst ville harpuneres af en smuk harpun. Udover Aka Høegh har flere nutidige kunstnere brugt og nyfortolket denne ornamenttradition i skulptur, grafik og maleri.

Ansigtet og maskerne

Aka Høegh har gennem hele sit virke brugt sit eget selvportræt. Selvportrættet er en udforskning af egne rødder med et vedvarende spørgsmål til, hvor vi kommer fra, og hvad vil det sige, at være menneske. I et litografi fra 1987 kaldet Kuuk, hvilket betyder elv, har Aka Høegh tegnet sit selvportræt i en elv. Ansigtet træder frem både som ansigt, men flyder samtidig sammen med elven.

Masker er et andet gennemgående motiv, som også peger hen på Høeghs arbejde med identitet og rødder. I litografien Masker også fra 1987 står en kvinde blandt klipper omgivet af masker med og uden ansigter, som var hun omgivet af forskellige identiteter og mennesker, hun kan tilvælge eller fravælge.

Myter og sagn

Småbørn mellem pilebuske, tegnet af Aka Høegh til en udgave fra 1979 af Knud Rasmussens Myter og Sagn. Tegningen illustrerer en østgrønlandsk skabelsesmyte, der fortæller, at da Jorden var bleven til, kom menneskene. De opstod af Jorden, og småbørn kom frem mellem pilebuske.

.

Aka Høegh er vokset op med de grønlandske myter og sagn som godnathistorier. Som kunstner har hun arbejdet med disse sagn og myter både som illustrationer i bøger og i selvstændige værker.

Blandt de talrige bogillustrationer Aka Høegh har stået bag, har hun blandt andet illustreret forfatter Mâliâraq Vebæks genfortælling af sagnet om Sassuma Arnaa (Havets Moder). Her brugte Høegh sit eget selvportræt i illustrationen af denne kraft og myte. Høegh har udtalt, at hun føler Sassuma Arnaa er en af de mytiske kræfter, hun føler sig mest beslægtet med.

Inspiration og rødder

Aka Høegh er født i Qullissat, men opvokset i Qaqortoq, hvor hun stadig bor en del af året. Fra barns ben var Høegh optaget af håndværk og formgivning. Hendes far, Ib Thaarup Høegh (1912-1981), var tømrer, og Høeghs farfar var tømrermester Pavia Høegh (1886-1956), som har tegnet og opført kirker, forsamlingshuse og boliger.

Høeghs mor, Else Rosing Høegh (1919-2010), var politiker og kredsdommer og kom fra Rosing-familien, hvor der var flere kunstnere. En af dem var moderens fætter, kunstner Jens Rosing, som sendte professionelt tegnegrej til den dengang 10-årige Aka Høegh, da han fandt ud af, at hun havde talent for at tegne. Ligeledes blev en kunstner som Hans Lynge tidligt et forbillede og en lærermester for den unge Aka Høegh.

Danmark

Som 18-årig i 1965 tog Aka Høegh til Danmark, hvor hun skulle være ung pige i huset. Hun ansøgte Ministeriet for Grønland om støtte til at uddanne sig til kunstner, men fik afslag med den begrundelse, at hun kunne uddanne sig til sygeplejerske. Efter et højskoleophold i Danmark og et ophold i Zürich, hvor Høegh fordybede sig i kunsten, mødte hun kunstneren og igangsætteren Bodil Kaalund, som skaffede hende adgang til at følge undervisningen på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Kaalund blev en støtte for ikke bare Aka Høegh, men også for de to samtidige kunstnerkollegaer Arnannguaq Høegh (1956-2020) og Anne-Birthe Hove (1951-2012).

Brydningstid

Gennem 1970'erne rejste Aka Høegh frem og tilbage mellem Grønland og Danmark. Hun var politisk aktiv sammen med andre kunstnere og unge fra både Grønland og Danmark, og hun formede venskaber med blandt andre sanger og musiker Trille og kunstner og forfatter Dea Trier Mørch.

Gennem musik, artikler, taler, udstillinger, digte, demonstrationer og genoplivningen af de gamle inuitiske aasivik (sommerlejre) diskuterede grønlandske unge grønlandsk identitet, selvstyre og selvstændighed for at bevidstgøre sig samt gøre oprør mod den danske kolonialisme.

Aka Høegh illustrerede i denne periode politiker og forfatter Aqqaluk Lynges digtsamling Tupigusullutik angalupput/Til hæder og ære (1982), som formulerede en skarp kritik af den danske kolonialisme i Grønland. Høegh illustrerede også rockbandet Sumes andet album Inuit Nunaat (1974). Bandet satte lyd og tekster til denne generations opgør og oprør.

Motivet på pladecoveret af Inuit Nunaat er et fjeld med ansigter, som er et genkommende motiv i Høeghs praksis. Det er på den ene side et motiv, som hun har haft med sig fra barnsben, hvor hun har fortalt, at hun kunne se ansigter i fjeldene omkring Qaqortoq. På den anden side er det en del af det livssyn, som Høegh bekender sig til, hvor alting er del af det levende og på den måde besjælet.

Aka Høegh er gift med fotograf Ivars Silis. Begge hendes børn, Inuk Silis Høegh og Bolatta Silis-Høegh (f. 1981), er også kunstnere.

Udstillinger og samlingsrepræsentation

Aka Høegh " Sculpture by the sea"
Aka Høegh har deltaget i en række kollektivudstilling, bl.a. den australske Sculpture by the Sea, hvorfra dette værk stammer. I 2009 var vandreudstillingen kommet til Danmark.
Aka Høegh " Sculpture by the sea"
Af /Ritzau Scanpix.

Aka Høegh er blandt andet repræsenteret i Kobberstiksamlingen, Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Rijksmuseum i Holland, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Nuuk Kunstmuseum, Islands Nationalmuseum samt en række museer i Grønland og Danmark.

Aka Høegh har deltaget i talrige kollektivudstillinger, og hun har haft en række separatudstillinger både i og udenfor Norden. Derudover har hun udført et stor antal udsmykninger i Danmark og Grønland, fx vægrelieffer, skulptur og talerstol ved Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet og en skulpturgruppe ved Rigshospitalet. I 2024 skal Aka Høegh skabe et mindesmærke for Arnarulunnguaq, som deltog i femte Thuleekspedition, og som skal stå i Nuuk. Aka Høegh er desuden æresmedlem af den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK.

I 2021 udgav Milik Publishing en større monografi om Aka Høegh skrevet af Mai Misfeldt (f. 1965). Derudover udgav ungdomsvennen Aqqaluk Lynge bogen Inuunermi aqqusaarneq: Aka Høegh-ip silarsuaanut alakkalaarneq/Livets gæst: Aka Høegh's univers” i 1998.

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Læs mere i Trap Grønland

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig