Lovmæssigheden blev første gang påvist i 1929 af Edwin Hubble gennem målinger af galaksers rødforskydning. Med denne metode kunne han påvise, at galakser tilsyneladende følger relationen
\(z=H_0 \cdot d/c\)
Hvor z er objektets rødforskydning, \(d\) er afstanden til objektet, og \(c\) er lysets hastighed. Proportionalitetskonstanten, \(H_0\), kaldes Hubble-konstanten. I relativitetsteori vil rødforskydning normalt skyldes, at lyskilden bevæger sig i forhold til observatøren. Dette giver anledning til den såkaldte Dopplereffekt, som betyder, at lysets bølgelængde ikke er den samme for kilden og observatøren. Den kosmologiske rødforskydning observeret af Hubble skyldes dog ikke Dopplereffekten, men derimod at lys automatisk rødforskydes, når det bevæger sig i et ekspanderende univers.
Konkret siger loven, at objekters hastighed, v, er direkte proportional med afstanden, d, til objektet
\(v=H_0 \cdot d\)
Enheden for Hubble-konstanten skrives normalt som \(km/s/Mpc\), hvor Mpc står for Megaparsec (\(3,09 \cdot 10^{19} \) km) således, at man fra \(H_0\) direkte kan få hastigheden i km/s såfremt afstanden til objektet i Mpc kendes.
Hubbles lov vides i dag at være en direkte konsekvens af universets udvidelse og kan forstås gennem den generelle relativitetsteori. Det vides også, at loven i virkeligheden kan skrives som
\(v=H(t) \cdot d\)
hvor \(H(t)\) er en tidsafhængig funktion, der kaldes Hubble-parameteren.
Hubbles observerede sammenhæng mellem rødforskydning og afstand kan vises at være grænsetilfældet af den mere generelle lov, der gælder for hastigheder meget mindre end lysets hastighed.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.