Horapollon

Forbindelsen mellem tegn og mening tolkes altid allegorisk. Således skriver Horapollon i første bog fx, at billedet af en gås betyder 'søn', fordi denne fugl elsker sit afkom højere end noget andet dyr, eller at billedet af en grib betyder 'mor', fordi der ikke eksisterer gribbehanner.

Selvom Horapollon ikke har forstået, hvordan hieroglyfskriften fungerer, er der et gran af sandhed i langt de fleste af hans udlægninger i den første bog, hvorfor han må have kendt til en tradition, der på en eller måde gik tilbage til en tid, hvor man havde førstehåndskendskab til det oldegyptiske skriftsprog. Således blev et billede af en gås rent faktisk brugt til at skrive ordet søn i det gamle Egypten, fordi ordene for gås og søn var enslydende, og ordet for mor blev skrevet med billedet af en grib af samme årsag.

Første bog indeholder dog også udlægninger af en del billeder, der ikke har deres oprindelse i skriftsproget, men i religiøse fremstillinger og illustrationer på tempel- og gravvægge, fx billedet af en slange, der bider sig selv i halen (Ouroboros), hvilket korrekt tolkes som et symbol på kosmos. Karakteristisk for værkets grundlæggende principper og dets sene affattelsestidspunkt bliver de enkelte hieroglyffer ikke brugt til at forme sætninger.

Det meste af anden bog er en senere tilføjelse til værket, formentlig forfattet af oversætteren. Den omhandler for størstedelens vedkommende billeder, der aldrig er blevet anvendt i det oldegyptiske skriftsprog såsom 'krokodilleblod', 'en blind bille' og 'en mand, der æder timerne'.