Faktaboks

Holtug Kirke
Sogn
Holtug Sogn
Provsti
Tryggevælde Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Stevns Kommune

Holtug Kirke er en sognekirke, der ligger på en bakke nord for den lille by af samme navn omtrent 5 kilometer nord for Store Heddinge.

Kirkegården

Kirkegården er udvidet mod syd og øst, og den er omgivet af mure af kridtkvadre. Den har hovedindgang fra nordvest.

Kirkebygningen

Kirken er et langhus af kridtkvadre, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Dens vestlige ende udgøres af et romansk skib, mens den østlige ende er et langhuskor fra første halvdel af 1400-tallet. Sakristiet på korets sydside er måske samtidigt med koret, mens tårnet er opført i 1500-1525. Våbenhuset på skibets sydside formentlig er fra tiden omkring år 1600.

I dag står kirken gulkalket røde tegltage.

Den romanske kirke

Af den romanske bygning står kun langmurene af skibet. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og angiveligt en mod nord samt to vinduer i hver langmur. Af dem er bevaret resterne af et af de sydlige vinduer, og mens syddøren stadig er i brug om end i ombygget form, er norddøren forsvundet.

Skibet og koret

Usædvanlig tidligt, omkring 1400-1450, blev det gamle kor og triumfvæggen revet ned og erstattet med et gotisk langhuskor. Dets gavl er glat, uden dekorationer.

Sakristiet

Måske samtidig med forlængelsen mod øst er det lille sakristi. Taggavlen er af munkesten og den har tre påfaldende høje kamtakker med brede, tvillingdelte blændinger med spidsbuer.

Tårnet

I den sengotiske periode opførte man tårnet. Det har mod alle verdenshjørner tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher.

Våbenhuset

Våbenhuset foran syddøren er angiveligt fra tiden omkring år 1600, men det er uden sikre stilspor. Det har en bred, fladbuet dør med karme af munkesten og en glat, udekoreret gavl.

Det indre

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. De er i skibet oprindeligt fra første halvdel af 1400-tallet, men på nær det vestlige hvælv er disse ombygget omkring 1600-tallets midte. Det gotiske sakristi har oprindeligt hvælv, ligesom tårnet.

Mellem skibet og tårnrummet er der en spids tårnbue.

Kalkmalerier

I skibet er der kalkmalerier fra Højelseværkstedet, som er udført i perioden 1400-1425. Fra værkstedet er der kun et fåtal udsmykninger bevaret.

Her ses blandt andet en figurrig skabelsesscene med bl.a. nedstyrtningen af englene, som er meget vigtig for forståelsen af middelalderens opfattelse af skabelsesberetningen.

Inventar

En stor del af de større inventarstykker er udskiftet i 1800-tallet, hvilket præger kirkerummet.

Stolene og bænkene

Degnestolens pult af fyr er fra 1630-1640. Den har på forsiden to sirligt dekorerede arkadefelter og på gavlen lignende, slankere arkader.

Kirkens bænke er fra 1800-tallet og har på de glatte gavle våbenskjolde fra 1922, der skal minde om kirkens ejerhistorie.

Alteret

Altertavlen består af en nygotisk ramme og et stort maleri, som forestiller Kristus på korset med Maria, evangelisten Johannes og Magdalene. Det er signeret I. L. Lund.

Prædikestolen

Prædikestolen er et meget enkelt snedkerarbejde fra omkring år 1825. Den har på kurvens fag malerier af evangelisterne.

Døbefonten

Døbefonten er angiveligt et romansk arbejde. Den har på kanten af kummen en bred tovsnoning.

Gravminder

På korets nordvæg er der opsat en gravsten fra 1552. I midten er der et figurrelief af afdøde i rustning med langt slagsværd, fruen i enkedragt og to små drenge i mandsdragt med hængeærmer.

Der er desuden fem andre gravsten i kirken fra perioden 1664-1742.

På kirkegården er Seavenius familiebegravelse med flere gravmonumenter.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig