Himlingøje Kirke

Den ældste kirke var en rundkirke, som nu en kun er bevaret i muren mellem tårnet og skibet. Alle andre levninger af rundkirken er forsvundet, da man byggede den om i den gotiske periode og i 1872, hvor man gravede ud og undersøgte de bevarede rester. De viste, at rundkirkens indre var 7 meter i diameter uden en søjle i midten, og at murhøjden var noget over 6 meter.

I starten af 1500-tallet, i den sengotiske periode, byggede man kirken om, så den fik sit nuværende kor, der er muret af bælter af kridtkvadre og munkesten. Den 11-takkede taggavl, der helt er af munkesten, har et udpræget sengotisk blændingssystem, dvs. system af dekorative murnicher. I nord- og sydmuren har der været fladbuede vinduer, og der har været et mindre vindue i den østlige gavl.

Tårnet er omtrent samtidigt med koret. Mod alle verdenshjørner der tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og begge taggavle har gotiske dekorationer med trappeformede kamtakker og blændinger. Højblændingerne brydes af en dyb, stor cirkel, som er delt af et ligearmet kors med tværstave. Denne type dekoration hører hjemme på egnen omkring Ringsted.

I 1872 blev kirken udsat for en gennemgribende ombygning ved arkitekt Theodor Zeltner. Her rev man et middelalderligt våbenhus og den sydlige del af det ellers bevarede murværk fra rundkirken ned. I denne ombygning mistede kirken meget af sin middelalderlige karakter.

Her fik kirken sine korsarme af små mursten. Korsarmene har rundbuede vinduer og under taget en gesims med savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Samtidig moderniserede man koret, som fik nye vinduer og ny gesims, og i stedet for den sløjfede syddør blev der brudt en vestdør gennem tårnet, hvis bue mod skibet ligeledes blev omdannet.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af skibets og tværarmenes mørke bjælkeloft og de murede, krydshvælvede lofter i koret og tårnrummet. Hvælvene blev opført i den sengotiske periode, da man opførte murene.

Altertavle fra 1599 er i højrenæssancestil. Det elegante og omhyggelige snedkerarbejde er sikkert udgået fra samme værksted som prædikestolen. Karakteristisk for kompositionen er de to dominerende indre storsøjler med prydbælter, der bærer gesimsens fremspringende midterparti. Storstykkets sidefelter og de ydre toskanske søjler er mindre. Det gamle storfelt er erstattet af et maleri af Kristus på korset med Magdalene, Maria og evangelisten Johannes fra 1866.

Prædikestol fra 1604 er af Hans Snedker i Enderslev. Den er meget nært beslægtet med den bedre bevarede prædikestol i Sneslev ved Ringsted. Også den har en komposition med udekorerede felter og de slanke hjørnefigurer. De afbilder evangelisterne Matthæus med en lille engel, Markus, Lukas med en kappe over hovedet og Johannes. Ligesom i Sneslev findes i stedet for den femte figur en nøgen kvindelig herme, dvs. halvfigur på halvsøjler, med krydslagte arme og med den ene hånd gribende om sit bryst.

Den lysegrå døbefont er af marmor, og den er fra 1835. Fonten har en lav kumme, et højt og slankt skaft og en kvadratisk fod.