Herrested Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Herrested er kirken opført i granit.

Den blev dog frem mod 1880 hårdt restaureret, hvorfor der ikke er mange oprindelige detaljer tilbage.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode forlængede man skibet mod vest, og man byggede kirkens tårn i forlængelse af skibet.

I årene frem mod 1880 blev kirken restaureret. Her blev murene delvist fornyede og cementpudset, granitstenene blev omhugget, tårnets taggavle blev helt fornyet og den romanske søjleportal (der hidtil havde været på nord- eller sydsiden af skibet) blev flyttet til tårnets vestside.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven et konvekst og et konkavt bånd, hvorfor den stilistisk er i familie med døbefontene af den såkaldte Vindingetype. På den kvadratiske fod er der hjørnehoveder.

Prædikestolen fra 1598 er udført i stil fra ungrenæssancen. Den har i fagene arkader med våbenskjolde og på hjørnerne er der klaser af søjler med korintiske kapitæler og dekorative bånd om bunden.

Kirkens bænke er fra samme værksted som prædikestolen, og de er fra samme år.

Som alterprydelse tjener en glasmosaik af et blåt kors indsat i apsissens rundbuede vindue mod øst. Det er fra 2001, og det er udført af kunstneren Pia Frahm.