Herman Joseph Muller

Faktaboks

Herman Joseph Muller
Født
1890
Død
1967

Herman Joseph Muller, 1890-1967, amerikansk genetiker. Muller var elev af E.B. Wilson og T.H. Morgan, der havde indført bananfluen som forsøgsorganisme i genetikken. Mullers tidligste arbejder omhandlede overkrydsninger mellem kromosomer og genkobling. I 1920 blev han tilknyttet University of Texas, Austin, hvor han var professor indtil 1932. I disse år studerede han mutationsprocesserne, og i 1926 offentliggjorde han sine studier af røntgenstrålers mutationsfremmende virkning; for denne opdagelse fik han i 1946 nobelprisen i fysiologi/medicin.

Mullers stærke socialistiske sympatier førte ham i 1933 til Sovjetunionen. Her blev hans arbejde dog i stigende grad kritiseret, og han rejste i 1937 pga. Trofim Lysenkos stigende indflydelse: I 1948 trak Muller sig i protest fra sit sæde i det sovjetiske videnskabsakademi.

Muller påpegede tidligt faren for mutationer i arvemassen som følge af det moderne menneskes omgang med mutagen ioniserende stråling og kemiske stoffer. Som erklæret eugeniker var han bekymret over manglen på en rensende naturlig selektion i det moderne samfund og foreslog bl.a. nedfrysning af sæd fra udvalgte mænd til brug for fremtidens befolkning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig