Udtrykket en Henrik 8. paragraf har sin oprindelse i the Statute of Proclamations, som blev indført af Henrik 8. i 1539. Med denne lov gav kongen sig selv ret til at gennemføre lovgivning uden om parlamentet pr. dekret.
Henrik 8. paragraf
Aktuel betydning
Der er tale om et begreb, der hører hjemme i engelsk forfatningsret. Det har fået aktuel betydning i forbindelse med den lovgivning og som planlægges vedtaget i forbindelse med Storbritanniens udtrædelse af EU. Essensen i en sådan paragraf i en primær lov, vedtaget af parlamentet, er, at den giver en minister beføjelser til at gennemføre følgelovgivning til den parlamentsvedtagne lov.
I vore dage bruges sådanne paragraffer ideelt set som et redskab til at undgå langtrukken parlamentsgodkendelse af følgelovgivning inden for en specifik lovs virkeområde. Parlamentet har dog ret til at kræve inddragelse i den nærmere granskning af følgelovgivning, men i forbindelse med Brexit har der været flere kontroversielle eksempler på konflikt mellem ministre og parlament. Således forsøgte både Theresa May og senere Boris Johnson at holde parlamentet udenfor.
Henry 8. paragraffer og EU-medlemskab
Et eksempel på en omfattende Henrik 8. paragraf var skrevet ind i the European Communities Act i 1972 (lov om tilslutning til EF), som skabte lovgrundlaget for britisk tilslutning til EF. Loven gav ministre ret til at bestemme, hvilken lovgivning der krævedes for at implementere EU-direktiver i Storbritannien.
Efter Brexit har regeringen ønsket med the EU Withdrawal Act (lov om britisk udtræden af EU) at benytte Henrik 8. paragraffen til, uden behandling i parlamentet, at overføre store mængder EU-lovgivning direkte ind i britisk lovgivning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.