Henning Podebusk, d. ca. 1388, dansk drost. Podebusk, som var af fyrsteslægt fra Rügen, sluttede sig i 1350 til kong Valdemar 4. Atterdag under dennes ophold i Nordtyskland. Han blev kongen en tro tjener. Han var med i 1361, da Gotland blev erobret, og i 1365 fungerede han i Skåne som gældker, dvs. ansvarlig for indtægterne fra bl.a. Skånemarkedet. For at søge støtte til kampen mod danske oprørere, nordtyske fyrster og hansestæderne måtte kongen i april 1368 forlade landet og udnævnte da Podebusk til hans livs højeste post, "høvedsmand i Danmark". Som leder af riget udnyttede Podebusk behændigt modsætningen mellem de tyske fyrster og hansestæderne og fik stæderne til at slutte særfred i Stralsund i 1370. Stralsundfreden gav ganske vist hansestæderne de skånske slotte Helsingborg, Skanör, Falsterbo og Malmø i pant i 15 år, men Podebusk fungerede som slottenes bestyrer 1371-78. Efter kong Valdemars død i 1375 bevarede Podebusk en betydelig indflydelse. Han fik drostembedet og blev lensmand på Korsør Slot, og han var med til at sikre Margrete 1. magten efter kong Olufs død i 1387.