Drost, (af glda. drotsæte, 1. led drot 'skare, hird', egl. betyder ordet 'den, der sidder i, er medlem af skaren', senere om lederen), højtstående embedsmand i middelalderen. I Danmark kendes drosten fra omkring 1200 som den hirdembedsmand, der forestod kongens hofholdning. I 1200- og 1300-t. var han den fornemste af rigsembedsmændene og den, der trådte i kongens sted, hvis han var borte fra riget eller var mindreårig. Rigsloven fra 1354 forudsatte, at drosten skulle præsidere over kongens domstol, rettertinget, og også i hertugdømmet Sønderjylland fungerede en drost på hertugens vegne som dommer. Efter drost Henning Podebusks død ca. 1388 blev embedet ikke genbesat i Danmark i modsætning til i Sønderjylland, hvor det stadig fandtes langt ind i 1400-t.