Faktaboks

Hareskov Kirke
Sogn
Hareskov Sogn
Provsti
Ballerup-Furesø Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Furesø Kommune
Hareskov Kirke

Hareskov Kirke. Foto: 2007.

Hareskov Kirke
Af .

Hareskov Kirke er en sognekirke, som ligger i den nordlige del af Hareskovby med villabebyggelse på alle sider.

Kirkegård

Kirkegården mod sydvest er omgivet af hække, og hovedindgangen er en køreport umiddelbart sydøst for kirken. Der er en fodgængerlåge mod nordøst og ved menighedsbygningen, som ligger i kirkegårdens sydlige hjørne.

Kirkebygning

Kirken består af et skib, som er opført i årene 1928-1929, et kor fra 1976-1977 samt en større tilbygning fra 1992-1993 mod vest, som indeholder et våbenhus, menighedsrum og toiletfaciliteter. Over det oprindelige skibs vestende er en lille, kobberklædt tagrytter, dvs. et lille tårn oven på taget.

Mens det oprindelige skib er opført med nygotiske træk, er både koret og vestforlængelsen mere moderne i sine udtryk. Her skiller særligt vestforlængelsen sig ud med sine dekorative indmurede teglsten, som tydeligt markerer overgangen mellem gammelt og nyt.

Indvendigt er kirken præget af det enkle, helt hvidmalede skib med tøndehvælvet loft, som står i kontrast til koret, som er oplyst af en tregruppe af vinduer i øst, der er udsmykket med farverige glasmalerier.

Inventar

Kirkens inventar er overvejende i enkel og moderne stil med hvidmalede bænke, mens særligt den røde døbefont i terrakotta, udformet af billedhuggeren Johannes Hansen (1903-1995), skiller sig ud.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig