terrakotta

Artikelstart

Terrakotta, terracotta, brændt, uglaseret lertøj. Betegnelsen anvendes især om brugsgenstande (fx urtepotter eller oldtidens olielamper), bygningsudsmykning, skulpturer og kunsthåndværk, som er udført i lavtbrændt keramik, der udnytter skærvens karakter og rødlige, gullige eller brunlige farve.

Faktaboks

Etymologi
Ordet terrakotta kommer af italiensk terracotta 'brændt jord', af terra 'jord' og cotta 'ophedet', perf.part. af cuocere 'ophede, brænde'.

Terrakotta kan også have malet dekoration som fx de sort- og rødfigurede græske vaser fra antikken, se vasemaleri.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig