Halleys Komet

Halleys Komet. Første gang en komets kerne blev fotograferet, var ved Halleys passage i 1986. Billedet til højre er sammensat af 60 optagelser fra rumsonden Giotto og har en opløsning på mellem 80 og 800 m. Solen står til venstre, og materialet i de lyse jetstrømme strømmer i retning mod Solen. Til venstre ses en skematisk tegning af kernen i Halleys Komet.

John Fowlie/ESA.

Licens: Begrænset anvendelse

Billede af Halleys Komet, sammensat af 29 CCD-optagelser med det danske 1,5 m teleskop ved ESO på La Silla i Chile. Optagelserne blev i 1986 foretaget over fem nætter af Richard M. West. Kometens kerne ses som en lysende prik nær centrum af en asymmetrisk støvsky (komaen), som er ca. 550.000 km i diameter.

ESO.

Licens: Begrænset anvendelse

Halleys Komet er en komet med en omløbstid om Solen på 76 år. Den første dokumenterede tilsynekomst af Halleys Komet er fra 240 f.v.t. i Kina.

Faktaboks

Etymologi: Kometen har navn efter Edmund Halley.
Også kendt som: 1P/Halley.

Ved kometens passage i 1986 blev den observeret af seks rumsonder. Observationerne fra bl.a. den europæiske rumsonde Giotto viste, at Halleys kerne er et irregulært, næsten kulsort legeme på 16 km×8 km×8 km. På kometkernens overflade var der aktive regioner, hvorfra støv og gasser strømmede ud. De aktive områder udgjorde kun ca. 20 % af den belyste overflade.

Målingerne fra rumsonderne afslørede også, at kometkernen roterede med en periode på 52 timer.

Temperaturen i Halleys indre blev anslået til 35 K, og massefylden til 0,25-1 g/cm³. Kometens masse var ca. 5∙10¹⁴ kg. Målinger af magnetfeltet viste, at Halleys Komet har en chokfront, hvor komaen møder solvinden. Mange af støvkornene viste sig at indeholde organiske molekyler på helt op til 120 atommasseenheder. Sådanne organiske molekyler må findes i hele kometkernen, og de må have været til stede, da kometen blev dannet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.