Gyrstinge Kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Gyrstinge er den opført i rå og kløvede kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er blændet, mens norddøren endnu er i brug om end i helt omdannet form. Skibet har i romansk tid haft tre vinduer i hver langmur, og her kan de midterste stadig ses som ydre blændinger, dvs. murnicher, mens der ikke er spor efter de gamle vinduer i koret.

Både korets og skibets østlige gavle er glatte. De har som dekoration kun en enkelt tinde på kammens top. Disse tinder er blevet sat på i den gotiske periode omkring år 1400.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Angiveligt i den sene gotiske periode opførte man våbenhuset ud for skibets norddør og tårnet ved dets vestlige gavl, begge i munkesten. Hvor våbenhuset har en glat taggavl og en høj kam, har tårnet til hver side tvillingeglamhuller til klokkernes lyd og på de trappeformede taggavle gotiske kamtakker og højblændinger.

I 1848 rev man en rundbuet apsis ned og opførte det nuværende prunkløse sakristi.

I dag står kirken i blank mur med synlige byggematerialer. Bortset fra tårnets skifertag har Gyrstinge Kirke røde tegltage.

I kirken står det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en tovsnoning, og forneden har den en kegleformet fod.

Der er desuden bevaret sengotiske alterstager.

Prædikestolen fra omkring år 1600 er i højrenæssancestil. Den har fem fag, som er udsmykket med en slags portaler, hvor et gavlfelt bliver båret af store, svungne knægte. Herimellem er der malerier af treenigheden og evangelisterne. På hjørnerne er der søjler med korintiske kapitæler, riflede skafter og prydbælter.

Som alterprydelse tjener et værk ophængt på korets østlige gavl fra 2009 af Grethe Bagge. Det forestiller korsfæstelsen og hedder, ’Kvinderne ved korset’.