Gustav 5.

Gustav 5. søgte at øge kongehusets politiske indflydelse. Som regent under sin fars sygdom talte han i 1905 for, at Sverige skulle tage initiativ til en opløsning af unionen med Norge, hvilket blev afvist af regeringen.

I sin såkaldte Borggårdstale, rettet til svenske bondedemonstranter i 1914 i det såkaldte Bondetoget, lovede han at arbejde for en styrkelse af forsvaret. Løftet var i modstrid med regeringens linje og skabte derfor en alvorlig parlamentarisk krise. Statsminister Karl Staaff indgav sin og regeringens afskedsbegæring og afløstes af en kongelig udnævnt embedsmandsregering. Fra flere sider lød der nu krav om monarkiets afskaffelse, men 1. Verdenskrigs udbrud bidrog til at mindske kritikken af kongen. Embedsmandsregeringen trådte tilbage i 1917, og dannelsen af en koalitionsregering samme år ses som den moderne parlamentarismes gennembrud i Sverige.

Under 2. Verdenskrig i 1941 talte Gustav 5. for at give Tyskland tilladelse til at føre Engelbrechtdivisionen fra Norge til Finland gennem det neutrale Sverige. Det fik stor indvirkning på regeringens beslutning, idet statsminister Per Albin Hansson fremstillede kongens holdning som en trussel om abdikation, hvis ikke de tyske krav blev efterkommet.

Trods disse sammenstød blev den meget sportsinteresserede Gustav 5. med tiden en populær regent og et samlingspunkt i et Sverige under stærk forandring.

• Sveriges historie 1905–2002
• kong Oscar 2.
• dronning Sofia
• dronning Victoria
• kong Gustav 6. Adolf