Gina Miller er en velhavende britisk investeringsrådgiver med britisk-guyanesisk baggrund. Hun er uddannet på University of East London med en bachelorgrad i marketing og en kandidatgrad i HR. Hun fik politisk betydning i 2016 i forbindelse med den britiske regerings implementering af Brexit.
Gina Miller fotograferet i 2017. Af Christian Sinibaldi/Evhr_01905864/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
Gina Miller
Faktaboks
Gina Miller
Gina Nadira Miller
- Født
- 19. april 1965
Gina Miller foran Højesteret i London den 5. december 2016 i forbindelse med sagen om, hvorvidt regeringen skulle have parlamentets tilladelse til at sætte gang i processen om at forlade EU.
Sagsanlæg 1: Sagsanlægget mod regeringen om Brexit
Gina Miller anlagde et privat søgsmål mod regeringen, da denne erklærede at ville iværksætte Artikel 50 i Lissabontraktaten uden at sikre sig, at der var flertal i parlamentet for at tage dette skridt. Artikel 50 er det formelle første skridt, som et land, der ønsker forlade EU, skal tage. Efter den formelle notifikation af EU-kommissionen har man to år til at forhandle vilkår for udtræden på plads.
Gina Millers søgsmål kom, fordi regeringen med Theresa May i spidsen hævdede, at den havde kompetencen til at benytte denne fremgangsmåde i kraft af sit såkaldte royale prerogativ.
Gina Miller vandt sit søgsmål mod regeringen ved domstolen, og dermed tvang hun regeringen til at fremlægge sine Brexitplaner til debat og afstemninger i Underhuset. Regeringen appellerede afgørelsen til den britiske højesteret, men denne stadfæstede afgørelsen med den begrundelse, at sagen havde stor forfatningsmæssig betydning.
Sagens principielle betydning
Sagen udstillede nogle væsentlige spændinger mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt i det britisk forfatningsmæssige kompleks. Gina Miller brugte loven til at opretholde det væsentlige forfatningsmæssige princip om parlamentarisk regeringsførelse. Dommen i High Court (som ikke betyder højesteret) fastslår, at den lovgivende magt skulle have mulighed for at stemme om, hvorvidt Storbritannien skulle forlade EU (hvilket parlamentet aldrig gjorde forud for folkeafstemningen). Den beslutning kunne ikke blot overlades til regeringen på basis af en folkeafstemning.
Dommen medførte endvidere, at regeringen måtte tilbage til parlamentet for at få udtrykkelig opbakning til, at Storbritanniens skulle træde ud af EU. Loven om at gøre dette blev vedtaget i marts 2017.
Sagsanlæg 2: Sagen mod Boris Johnson om parlamentets hjemsendelse
Igen i efteråret 2019 var Gina Miller med i et politisk søgsmål, denne gang rettet mod Boris Johnson. Han ville sende parlamentet hjem i en periode på seks uger, kort tid efter at det havde genoptaget samlingen efter sommerferien. Men hjemsendelsen ville have vanskeliggjort dets behandling af den nye Brexitudtrædelsesaftale, som Boris Johnson var ved at indgå med EU.
Reelt forsøgte Boris Johnson at kuppe sin aftale igennem ved at undgå parlamentets indblanding. Sagsøgernes påstand i sagen var, at hjemsendelsen (prorogation) var i strid med forfatningen. Også denne sag endte ved den britiske højesteret, som enstemmigt afgjorde, at hjemsendelsen af parlamentet var ulovlig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.