Gina Miller fotograferet i 2017.
Gina Miller fotograferet i 2017. Af /Evhr_01905864/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Gina Miller

Faktaboks

Gina Miller

Gina Nadira Miller

Født
19. april 1965
Gina Miller foran Højesteret i London den 5. december 2016 i forbindelse med sagen om, hvorvidt regeringen skulle have parlamentets tilladelse til at sætte gang i processen om at forlade EU.
Byline: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix.

Gina Miller er en britisk forretningskvinde med britisk-guyanesisk baggrund. Hun er uddannet på University of East London med en bachelorgrad i marketing og og en kandidatgrad i HR. Hun fik politisk betydning i 2016 i forbindelse med den britiske regerings implementering af Brexit.

Sagsanlægget mod regeringen om Brexit

Gina Miller lagde sag an mod regeringen, da denne erklærede at ville iværksætte Artikel 50 i Lissabontraktaten uden at involvere parlamentet. Brugen af artikel 50 var det formelle startskud til at starte forhandlingerne om vilkårene for Storbritanniens udtræden af EU.

Regeringen med Theresa May i spidsen henviste til, at den havde kompetencen til at benytte denne fremgangsmåde i kraft af sit såkaldte royale prerogativ.

Gina Miller vandt sit søgsmål mod regeringen ved domstolen, og dermed tvang hun regeringen til at fremlægge sine Brexitplaner til debat og afstemninger i Underhuset. Regeringen appellerede afgørelsen til den britiske højesteret, men denne stadfæstede afgørelsen med den begrundelse, at sagen havde stor forfatningsmæssig betydning.

Sagen mod Boris Johnson om parlamentets hjemsendelse

Igen i efteråret 2019 var Gina Miller med i et politisk søgsmål, denne gang rettet mod Boris Johnson. Han ville sende parlamentet hjem i en periode på seks uger, kort tid efter at det havde genoptaget samlingen efter sommerferien. Men hjemsendelsen ville have vanskeliggjort dets behandling af den nye Brexitudtrædelsesaftale, som Boris Johnson var ved at indgå med EU.

Reelt forsøgte Boris Johnson at kuppe sin aftale igennem ved at undgå parlamentet indblanding. Sagsøgernes påstand i sagen var, at hjemsendelsen (prorogation) var i strid med forfatningen. Også denne sag endte ved den britiske højesteret, som enstemmigt afgjorde, at hjemsendelsen af parlamentet var ulovlig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig