Gernersgades Kaserne

Gernersgades Kaserne.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Gernersgades Kaserne blev opført i 1858 som Søetatens Pigeskole. Ejendommen er tegnet af arkitekt Bernhard Seidelin (1820-1863) i historicistisk stil.

Bygningen fungerede kun som pigeskole i knap ti år. Den blev herefter anvendt af Forsvaret, bl.a. Søværnets Kadetskole, Søværnets Officersskole, Søværnskommandoen og Geodætisk Institut. Bygningerne var i sommeren 1945 kaserne for marinesoldater fra Royal Navy.

Staten solgte ejendommen i 1991, og den blev fredet i 1992. Realdania købte siden ejendommen, og efter en omfattende restaurering af ejendommens indre genåbnede den i 2022. Realdania By & Byg har udlejet ejendommen til firmadomicil.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Litteratur

  • Bendtsen, Dorthe (2006): Søetatens Pigeskole i Nyboder – en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder. Odense: Realea 2006.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig