G, g - bogstav

G, g er det syvende bogstav i alfabetet.

Oprindelse

G blev som tegn en romersk nyskabelse. Oprindelig overtog romerne det græske bogstav gamma i formen C med både [k] og [g] som lydværdi, jf. de latinske navneforkortelser C. for Gajus og Cn. for Gnaeus. Fra omkring 200 f.v.t. begyndte de at skelne ved at tilføje en "hage" til C, når det angav [g]. Det vides ikke, hvorfor det nye bogstav G blev indordnet som det syvende i alfabetet. G bruges som romertal for 400.

Udtale

I dansk udtales g "hårdt" som [g] eller "blødt" som [ɣ], eller det danner diftong med en foranstående vokal. Det skrevne bogstav kan også være stumt, dvs. uden lydværdi. I en del ord fra fremmede sprog udtales g som [ɕ] eller [dj].

Dansk [g] er en ustemt velær klusil, mens [ɣ] er en stemt velær approksimant. Hovedreglen er, at g udtales [g] i forlyd, men [j] eller [w] (tidligere [ɣ]), fx læge, drage, i indlyd og udlyd efter lang vokal. Det skrevne ord ager kan læses dels som aˈger (imperativ af verbet agere) med [g], dels som substantivet ˈager med [j].

Ordet dug står for to udtaler: [dug] og [duʔ(w)] (eller [duʔɣ]), men i bøjningsformerne duggen og dugen er de både fonetisk og ortografisk forskellige. I visse ord, hvor stavelsesgrænsen ikke ligger fast, forekommer begge udtaler, fx zoologisk. Afvigende fra hovedreglen har nogle få ord [g] efter lang vokal: æg, læg, skæg, væg med bestemt form ægget, læggen, lægget, skægget, væggen.

Det traditionelle [ɣ] er som angivet ovenfor i nutidsdansk under forandring og danner diftong med den foranstående vokal: [j] efter fortungevokal, fx bage, syg, læge, bøg, og [w] efter bagtungevokal, fx brage, snog, låg. Tilsvarende udtales g som [j] efter l og [w] efter r, fx vælge og sørge. Diftongering med [j] er gammel i ord som lege, tegl, hegn, røg, nøgle, døgn samt i mig, dig, sig. Det skrevne g er stumt efter de høje vokaler i og u, fx lige, uge.

I en del ord fra fremmede sprog udtales g som [ɕ], fx fr. gelé, genere, ravage, manege, loge, arrangere og ital. giro; i enkelte ord af især engelsk oprindelse udtales g som [dj]: gin eller som [dɕ]: image.

Dansk g udtalt [ɣ] med senere udviklinger svarer dels til oprindeligt [ɣ], fx i dag og følge, i gammeldansk skrevet dagh og følghe, dels og oftest til oprindeligt k, fx i hage, veg, bog, søge, jævnfør svensk hake, vek, bok, söka.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig