Romertallet 36 graveret i bropille. Af JarrahTree. CC-BY-2.5-AU

romertal

Romertal er et talsystem, der anvender et sæt bogstaver, sammensat efter enkle regler, til at symbolisere positive, hele tal. Romertallene anvender et bogstav som symbol for hver potens af 10 op til 1000 (I = 1, X = 10, C = 100 og M = 1000) og ligeledes for halve tipotenser (V = 5, L = 50 og D = 500).

I modsætning til titalssystemet, der gengiver tal vha. en række cifre, hvis position angiver deres værdi, har positionen hos romertallene ikke betydning for værdien. I stedet skriver man det givne antal potenssymboler ved siden af hinanden (med de største til venstre) og overlader til læseren at regne sig frem til tallet som fx VIII = 8, LXXXI = 81, DCCCXV = 815 og MMMMMMMMCLII = 8152. Når et mindre symbol skrives til venstre for et større, skal det trækkes fra det større: IV = 5−1 = 4 og XIX = 10+(10−1) = 19.

Oversigt over romertal

Romertal	navn	talværdi
I	ūnus, -a, -um	1
II	duo, -ae, -o	2
III	trēs, tria	3
IV, IIII	quattuor	4
V	quīnque	5
VI	sex	6
VII	septem	7
VIII	octō	8
IX	novem	9
X	decem	10
XI	undecim	11
XII	duodecim	12
XIII	trēdecim	13
XIV	quattuordecim	14
XV	quīndecim	15
XVI	sēdecim	16
XVII	septendecim	17
XVIII	duodēvīgintī	18
XIX	undēvīgintī	19
XX	vīgintī	20
XXI	ūnus et vīgintī eller vīgintī ūnus	21
XXVIII	duodētrīgintī	28
XXIX eller XXVIIII	undētrīgintī	29
XXX	trīgintī	30
XL	quadrīgintī	40
L	quīnquīgintī	50
LX	sexīgintī	60
LXX	septuīgintī	70
LXXX	octōgintī	80
XC	nōnagintī	90
C	centum	100
CC	ducentī, -ae, -a	200
CCC	trecentī, -ae, -a	300
CCCC	quadringentī, -ae, -a	400
D	quingentī, -ae, -a	500
DC	sescentī, -ae, -a	600
DCC	septingentī, -ae, -a	700
DCCC	octingentī, -ae, -a	800
DCCCC	nōngentī, -ae, -a	900
M	mīlle	1000
MM	duo mīlia	2000
MMI	duo mīlia et ūnus	2001

Der findes ingen nedskrevne regler for anvendelsen af romertallene i oldtiden, men det ser ud, som om man kun nødig subtraherede et symbol, der var mere end én størrelsesorden lavere end det større symbol; altså ikke IC = 99, men ofte IX = 9; sjældnere IIX = 8. Der findes dog afvigelser herfra. Større tal end 1000 kunne fremstilles ved at placere en vandret streg over et tal, som derved blev ganget med 1000. En indramning af et tal gangede det med 100.000; disse inflationssymboler er dog ikke sikkert dokumenteret.

Det er sandsynligt, at de halve tipotenser og subtraktionsprincippet skyldes kuglerammen (abacus). På en abacus med 4 enere og 1 femmer per streng fremstilles fx 7 som en femmer og to enere, VII, og for at lægge fx 9 til må man ofte lægge 10 til og trække 1 fra. Romertallene svarer således til regneresultater, som de fremtræder på en abacus. De blev først i senmiddelalderen udkonkurreret af titalssystemet, der er mere velegnet til udregninger på papir.

Læs mere i Den Store Danske

talsystemer

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.