En abacus er et regneredskab fra antikken, enten en tavle inddelt i søjler eller en ramme med strenge. I hver søjle hhv. på hver streng er der brikker hhv. kugler af netop én værdi; på en titals-abacus er enerne yderst til højre, tierne i søjlen til venstre for den, så hundrederne osv., ligesom cifrene i et tal.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet er latin, hvor det er lånt fra græsk abaks 'tavle'.
- Også kendt som
-
regnebræt, kugleramme
Den ældste bevarede europæiske abacus er en marmor-regnetavle fra den græske ø Salamis (ca. 400 f.Kr.). Fra romerne kendes en hånd-abacus, hvor fem enere er bundtet til en femmer; dens efterligninger blev brugt i de fleste samfund indtil vor tid.
I 1950 kunne japanske regnere stadig konkurrere med elektronikken på deres soroban: en ramme med strenge og en tværbjælke; over bjælken sidder på hver streng en kugle, som tæller fem gange så meget som hver af de fire kugler under bjælken; kugler, der skubbes mod bjælken, tæller med. En variant med to femmere og fem enere kendes også. Den er bekvem til daglig brug, men for langsom for eksperten.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.